nok, MYSTERIO. Det ér et fodspor, men der er ingen grund til at slå alarm, for der mangler vist ikke noget i hulen.”

noget

fuld gang med at pudse en bunke sølvtøj, da Kristian dukkede op.
”Fru Pudderkvast! Mine sko er forsvundet. Jeg ved, du var vågen, da forbrydelsen fandt sted. Kan du fortælle mig, hvad du lavede i nat?”
Fru Pudderkvast gav sig god tid til at pudse den sidste gaffel skinnende blank, før hun kiggede op på Kristian med et udspekuleret blik.
”Det kan du tro, unge mand,” hvislede hun med sin skingre stemme. ”I nat lå jeg i min seng og kunne ikke falde i søvn. Jeg vendte