Anne Marie Bjerg

Erfaringen havde forbitret hans hjerte over for verden. Men han havde ikke mistet ethvert håb. Han følte sig bedre tilpas efter at have spist end før, mindre træt af livet, mindre forkuet. Måske ville det alligevel lykkes for ham at finde en lun lille krog at slå sig ned i og leve lykkeligt, hvis bare han kunne støve en god enfoldig pige op der havde lidt grunker.

Hun respekterede sin mand på samme måde som hun respekterede Hovedpostkontoret, som noget stort, trygt og stationært; og selv om hun godt vidste hvor få talenter han havde, satte hun pris på hans abstrakte værdi som mand. Hun var glad for at han havde foreslået at gå med hende. Hun tænkte sine planer igennem.

Han ville bare komme til at gøre sig latterlig ved at citere digte for dem som de ikke kunne forstå.

De ville tro at han luftede sin højere uddannelse.

Han ville bare komme til at gøre sig latterlig ved at citere digte for dem som de ikke kunne forstå. De ville tro at han luftede sin højere uddannelse

Han holdt af musik, men det stykke hun spillede, var ikke noget for ham

Nogle nedsættende bemærkninger hun var kommet med sad stadig som en brod i hans erindring; hun havde engang omtalt Gretta som bondesnu, og det passede slet ikke på Gretta.

Jeg troede ikke De var vestbrite

Det var sandt at han skrev en litteraturspalte hver onsdag i The Daily Express, som han fik femten shillings for. Men det gjorde ham sandelig ikke til nogen vestbrite.

– Og hvorfor tage til Frankrig og Belgien, sagde miss Ivors, – i stedet for at besøge sit eget land?