da

Han Kang

    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Før min kone blev vegetar, havde jeg altid tænkt på hende som værende fuldkommen upåfaldende i enhver henseende. Oprigtig talt var jeg ikke engang tiltrukket af hende første gang jeg mødte hende. Middelhøj; pagehår som hverken var kort eller langt; gulligbleg hud; ret fremtrædende kindben; hendes frygtsomme, grå fremtoning fortalte mig alt hvad jeg behøvede at vide. Da hun kom hen til bordet hvor jeg sad og ventede, kunne jeg ikke undgå at bemærke hendes sko – de mest ordinære, sorte sko man kan forestille sig. Og måden hun gik på – hverken hurtigt eller langsomt, hverken beslutsomt eller trippende.

    Men selvom der ikke var noget særligt der tiltrak mig ved hende, så kunne jeg omvendt heller ikke få øje på nogen skavanker, og der var derfor ingen grund til at vi ikke skulle gifte os.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    I overensstemmelse med mine forventninger viste hun sig at være en fuldkommen ordinær ægtefælle som passede sine pligter uden nogen form for usmagelig fjant. Hver morgen stod hun op klokken seks for at lave ris og suppe og normalt også noget fisk.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Indtil den tidlige morgen sidste februar, hvor jeg fandt min kone stående i køkkenet, kun iført nattøj, havde jeg aldrig forestillet mig at vores liv sammen kunne tage en så forfærdende drejning.

    „Hvorfor står du her?“

    Jeg havde været lige ved at tænde lyset i badeværelset da jeg standsede brat op. Klokken var omkring fire om morgenen, og jeg var vågnet med en voldsom tørst forårsaget af den halvanden flaske soju jeg havde drukket til aftensmaden hvilket også betød at det tog mig længere tid end sædvanligt at samle mig.

    „Hallo? Jeg spurgte dig hvad du laver?“
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Hendes profil svømmede mod mig ud af mørket. Jeg så nøje på hendes øjne, klare, men ikke feberskinnende, idet hendes læber langsomt skiltes.

    „… jeg havde en drøm.“

    Hendes stemme var overraskende tydelig.

    „En drøm? Hvad fanden snakker du om? Er du klar over hvad klokken er?“
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Midt i dette anfald af distraktion kom jeg tilfældigvis til at se på uret på væggen og sprang op i samme øjeblik jeg så hvad klokken var, sparkede døren op og skyndte mig ud af soveværelset. Min kone sad foran køleskabet.

    „Er du blevet vanvittig? Hvorfor vækkede du mig ikke? Hvad er klokken …?“

    Noget kvastes under min fod og fik mig til at standse op midt i en sætning. Jeg troede ikke mine egne øjne.

    Hun sad på hug, stadig iført natkjole, med det uglede, filtrede hår i en formløs masse omkring ansigtet. Rundt om hende lå plastikposer og lufttætte beholdere spredt ud over hele køkkengulvet så der ikke var noget sted jeg kunne sætte foden uden at træde på dem. Oksekød til shabu-shabu, svineslag, to sider god okseskank, vakuumpakkede blæksprutter, skiver af ål fra landet som min svigermor havde sendt os for længe siden, tørret trommefisk bundet sammen med gul snor, uåbnede pakker af frosne dumplings og endeløse bunker af uidentificerbare madvarer hevet ud af køleskabets dybder.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Du er jo vanvittig! Du er blevet splitterravende tosset!“
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Jeg smed også æggene ud.“

    „Hvad?“

    „Og jeg har også droppet mælk.“

    „Det er da løgn. Siger du, at jeg ikke må spise kød?“

    „Jeg kunne ikke lade alt det ligge i køleskabet. Det ville være forkert.“

    Hvordan i alverden kunne hun være så selvcentreret? Jeg stirrede på hendes nedslagne blik, hendes udtryk af rolig fattethed. Selve tanken om at der fandtes denne anden side af hende, hvor hun selvisk gjorde hvad hun ville, var forbløffende. Hvem skulle have troet at hun kunne være så urimelig?
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    „Jamen, fantastisk, så er der styr på mig. Og hvad med dig? Du påstår altså at du overhovedet ikke vil spise kød fra nu af?“ Hun nikkede. „Virkelig? Hvor længe?“

    „Tja … for altid, tror jeg.“
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Sådan som jeg så det, var det kun fornuftigt at ændre sine spisevaner hvis man ønskede at tabe sig, forsøgte at mildne visse fysiske lidelser, var besat af en ond ånd eller hvis man sov dårligt på grund af forstoppelse. I alle andre tilfælde lå der intet andet end ren og skær opsætsighed bag når en hustru modsatte sig sin mands ønsker, sådan som min havde gjort.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Det hun nu præsenterede for mig, var en sørgelig undskyldning for et måltid. Med stolen trukket tilbage så den stod skævt for bordet, spiste min kone noget tangsuppe med sin ske, en væske som tydeligvis smagte af vand og intet andet. Hun lagde forsigtigt ris og sojabønnepasta på et salatblad, stoppede pakken i munden og tyggede langsomt.

    Jeg forstod hende overhovedet ikke. Først da gik det op for mig: Jeg anede faktisk ikke hvad der foregik i hovedet på denne kvinde
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)