Anne Mette Futtrup

Opgave 12
LÆR ET FREMMEDSPROG
Når vi lærer et sprog, aktiveres en stor del af vores hjerne. Vores første sprog, modersmålet, lagrer sig i nogle bestemte netværk i hjernen, de såkaldte sprogcentre. Men når vi udvider med at lære et, to eller tre nye sprog oveni, er der ikke plads nok i de sædvanlige områder af hjernen, og også andre netværk i hjernen bliver derfor inddraget. Derfor er sprogtræning med til også at styrke flere forskellige områder i hjernen.
Du behøver ikke sætte dig for at blive flydende i fremmedsproget – hverken mundtligt eller skriftligt – for at få noget hukommelsesmæssigt godt ud af træningen. Enkelte ord og sætninger er også godt.
Til begyndere
Hvad betyder disse ord?
Grattis (svensk)
Glömsk (svensk)
Exercitus (latin)
Koerant (afrikaans)
Eldfjall (islandsk)
Sos (polsk)
Til øvede
Hvad betyder disse sætninger?
Möge der Beste gewinnen (tysk)
It is raining cats and dogs (engelsk)
Hay moros en la costa (spansk)
Mieux vaut sagesse que richesse (fransk)
Til en ny livsstil
Sæt dig for at lære eller genlære et fremmedsprog. Du kan vælge et helt nyt sprog, som du synes er smukt eller praktisk at kunne. Eller du kan vælge at genopfriske for eksempel fransk eller tysk fra skoletiden. Du vil formentlig blive forbløffet over, hvad der stadig ligger derinde, og hvor hurtigt du vil kunne mærke fremgang. Hvis du ikke har tid eller lyst til at tage et decideret sprogkursus, kan du låne sprogkurser på biblioteket, købe sprogkurser i boghandlen eller forsøge dig med gratis sprogprogrammer på internettet. Du kan også begynde med at oversætte sætninger og ord. Når du har læst en tekst på engelsk, kan du forsøge at oversætte det til fransk ved at huske så mange ord som muligt

Opgave 9
HVORNÅR VAR DET NU, DET VAR?
Det fleste af os har været nødsaget til at lære fakta udenad i løbet af vores skoletid. For eksempel i forbindelse med fremlæggelser eller eksamener. Da vi tillærte os nye fakta, trænede vi samtidig vores hukommelse. Du skal gøre det samme nu – nogle af svarene kender du måske allerede, hvis ikke, står svarene bag i bogen. Lær svarene udenad. Gør eventuelt brug af en af teknikkerne fra kapitel 3.
Til begyndere
Hvornår døde Christian 4?
Hvornår fik Danmark sin første grundlov?
Hvornår vandt Danmarks herrer europamesterskabet i fodbold? Hvilken dag havde vi den sidste store storm i Danmark før år 2000?
Til øvede
I hvilket årti opstod arbejderbevægelsen i Danmark?
Hvilket år stemte danskerne sig ind i EF?
I hvilket årti kom der særligt mange gæstearbejdere til Danmark?
I hvilket århundrede opstod andelsbevægelsen?
Hvilket år ophørte unionen mellem Danmark og Norge?
Hvornår udkom Karen Blixens Den afrikanske farm?
Hvornår modtog Niels Bohr Nobelprisen i fysik?
Hvilket år indførte man skolepligt i Danmark?
Hvornår skrev Adam Oehlenschläger Danmarks nationalsang?
Hvilket år udkom Berlingske Tidende første gang?
Hvornår blev den danske grundlov senest ændret?
Hvilket år var jordskredsvalget, hvor blandt andre Fremskridtspartiet kom i folketinget?
(Det er spørgsmål af denne type, der findes i den danske indfødsretsprøve).
Til en ny livsstil
Gør det til en vane at fortælle historiske fakta til alle, der orker at høre det. Måske kan du lave en aftale med en ven om at introducere hinanden til områder, som I har læst op på og øvet jer i at huske. Hvis du har skolebørn, kan du gøre det samme med dem. Start eventuelt med et mindre område af historien. Det kan være årtiet for din barndom, vikingetiden, eller hvad du nu er motiveret for. Du vil opdage, at flere og flere oplysninger vil falde på plads, efterhånden som du får styr på begivenheder og steder. Du begynder med et groft skelet og får efterhånden en detaljeret historisk indsigt

Du kender sikkert det at sidde fast i en bilkø eller vente på bussen og føle, at du spilder tiden. Disse spildperioder er oplagte at bruge på at træne din motoriske hukommelse. Trom rytmer på rattet, bevæg fødderne op og ned til en rytme – én rytme for venstre fod, og en anden for højre vil udfordre hjernen. Du kan også indføre andre bevægelser i din hverdag: Ret ryggen, hver gang telefonen ringer. Smil, hver gang du møder et menneske på gaden. Når du har gjort det tilstrækkelig mange gange, vil de med tiden blive automatiserede. Det samme er tilfældet, når for eksempel en kuglestøder skal vippe kuglen ud på banen. Hun skal helst ikke tænke for meget i bevægelsen, men have trænet sin motoriske hukommelse til, at bevægelsen sker automatisk. Når hun tænker over bevægelsen, går det galt.