Mark Manson

Efterhånden som vi bliver ældre og midaldrende, sker der andre ændringer. Vores energiniveau falder. Vores identitet slår rod. Vi ved, hvem vi er, og vi accepterer os selv, herunder nogle af de ting, vi ikke er begejstrede over.

Jeg tror, vi står over for en psykisk epidemi, hvor folk ikke længere er klar over, at det er i orden, at livet er surt en gang imellem. Jeg ved, at det kan lyde banalt, men jeg kan garantere dig for, at det er meget vigtigt at forstå.

Overbevisningen om, at det ikke er acceptabelt at være utilstrækkelig en gang imellem, er kilden til den voksende onde cirkel fra helvede, der præger vores samfund.

Det er den sande forklaring på Bukowskis succes: hans evne til at hvile i sig selv som en fiasko.

Vores kultur nu om dage er sygeligt fokuseret på urealistisk positive forventninger: Vær lykkeligere. Vær sundere. Vær den bedste, bedre end alle andre. Vær klogere, hurtigere, rigere, flittigere, mere sexet, mere populær, mere beundret. Vær perfekt og fantastisk

Eller du bekymrer dig hele tiden om at gøre det rigtige, så du bliver bekymret over, at du bekymrer dig så meget.

Velkommen til den onde cirkel fra helvede.

Her kommer problemet: Vores samfund i dag har gennem forbrugskulturen og de sociale mediers ‘se mit liv er federe end dit’ skabt en hel generation af folk, der tror, at det ikke er i orden at have negative følelser: angst, frygt, skyldfølelse og så videre.

Men nu om dage? Hvis du er nedtrykt i blot et kvarter, så bliver du bombarderet med tre hundrede billeder af folk, der har et fucking fantastisk liv, og så er det nærmest umuligt ikke at føle, at der er et eller andet galt med dig.
Det er den sidste del, der skaber problemer for os. Vi føler skyldfølelse over at føle skyldfølelse. Vi bliver irriterede over at blive irriterede. Vi bliver bekymrede over, at vi er bekymrede. Hvad er der galt med mig?
Det er derfor, nøglen er at være fucking ligeglad.

Fordi der er et uendeligt antal ting, vi nu kan se eller ved, så er der også et uendeligt antal måder, hvorpå vi kan opdage, at vi er utilstrækkelige, at vi ikke er gode nok, at tingene ikke er så fantastiske, som de kunne have været.