Steen Beck

Gennem introduktion af teori får kandidaten adgang til et tredjepersonperspektiv med stor generaliseringsgrad. Man prøver i så høj grad som muligt at forholde sig objektivt, systematisk og konsistent til et givent fænomen, og det gør man på måder, der har opnået en vis anerkendelse blandt praktikere og forskere. Teorier kan medvirke til at gøre forklaringer og forståelser mulige, men de kan ikke sige noget dækkende om specifikke kontekster, da de som sagt befinder sig på et højt generaliseringsniveau.
Nøglebegreber på teoretisk pædagogikum
I det følgende gives en række eksempler på begreber, som ofte vender tilbage på teoretisk pædagogikum:
• Almendannelse: Begrebet henviser til, at fag og fagrække skal bidrage til elevernes dannelse gennem udvælgelse af de centrale eller almene videns- og kundskabsområder, som skønnes vigtige for at kunne agere i det moderne samfund.
• Dannelse: Betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet. Specielt Wolfgang Klafkis dannelsesteori bruges på de almendidaktiske moduler, men også teorier om dannelse og selvdannelse i forbindelse med senmoderne identitetsprocesser inddrages. Underbegreber: material dannelse, formal dannelse, kategorial dannelse.
• Didaktik: Den del af pædagogikken, der har til opgave at give en vejledning for undervisningen. Didaktik omfatter overvejelser både over, hvad der skal læres, og over, hvordan der skal undervises og læres. Underbegreber: almendidaktik (generelle ideer til, hvad der skal undervises i og hvorfor), fagdidaktik (hvorfor lige netop dette og hint fag), genstandsdidaktik, mediedidaktik.
• Digital dannelse: Elevers evne til at bruge it på en god og hensigtsmæssig måde, både i faglig og social henseende. It integreres i den faglige læring, og samtidig er man opmærksom på de mulige afledninger i forhold til det faglige

• Kognition: Erkendelse, tænkning, anvendelse af viden. Underbegreber: ligevægtsproces, assimilation, akkommodation, zonen for nærmeste udvikling, situeret læring.
• Kulturel frisættelse: En dobbeltproces, som dels medfører usikkerhed over for de givne værdier, dels åbner for forandring (knyttet til Thomas Ziehes tænkning). Underbegreber: individualisering, identitetsarbejde, livsverden, god anderledeshed.
• Læring: Tilegnelse af færdigheder eller kundskaber, ofte ved en arbejdsproces, som eleven selv har indflydelse på. Læringsbegrebet er centralt på pædagogikum, da det omhandler spørgsmålet om, hvordan elever lærer fag og ikke mindst sammenhængen med undervisningen (hvordan underviser man, så eleverne lærer). Underbegreber: læringens indhold, læringens drivkræfter, læringens samspil.
• Motivation: Refererer til en proces, der frembringer, kontrollerer og opretholder bestemte væremåder. Underbegreber: indre motivation (som har at gøre med personens karakteregenskaber, værdier osv.), ydre motivation (som er knyttet til noget, personen ønsker at opnå), situeret motivation (som er den motivation, som vækkes f.eks. i samspillet med andre mennesker i bestemte situationer).
• Undervisning: Et systematisk tilrettelagt forløb, der sigter mod, at eleverne erhverver sig indsigt, kundskaber, færdigheder og kompetencer inden for et givent område. Undervisning kan ses som et særligt aspekt af didaktikken, idet den tager udgangspunkt i hvordan-spørgsmålet. Underbegreber: differentiering, kommunikation, relation.
Caseperspektivet

Da der er tale om en undervisningscase, vil det være nærliggende at inddrage teorier om relationen mellem undervisning og læring (hvad lærer eleverne? Hvem lærer?), kommunikation og feedback (hvordan kontrollerer læreren, at eleverne lærer