«Mit job er vist lidet flatterende. Jeg er parasit. Jeg har snyltet på litteraturen – ja sågar på litteraturen om litteraturen – hele mit liv. Skamløst. Det vil sige: i begyndelsen var det nu i al uskyldighed og med god samvittighed. Først sent gik det op for mig, at det åbenbart var noget, jeg skulle skamme mig over: dette at jeg ikke var en såkaldt ‘skabende‘ kunstner, eller som en yngre socialdemokratisk kulturideolog ynder at formulere det: en ‘rigtig‘ forfatter.»
Artiklerne i Niels Egebaks bog “Af en evighedsstudents meriter” stiller skarpt på temaer, der bliver ved med at dukke op i den danske kulturdebat. Hvilken plads – hvis nogen – skal litteraturkritikerne have – disse mennesker, der som Niels Egebak ikke selv skriver skønlitteratur, men kun skriver om det? Bogen dykker også ned i de politisk-filosofiske aspekter inden for humaniora, hvor postmodernismen og postmodernitetens forhold til litteraturvidenskaben bliver taget op til diskussion.
Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930–2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.
