Citater fra »Mænd forklarer mig ting« af Rebecca Solnit

Feminisme, skrev forfatteren Marie Sheer i 1986, »er den radikale tanke, at kvinder er mennesker«
For mere end 20 år siden udgav Susan Faludi en milepæl af en bog med titlen: Tilbageslag: den uerklærede krig mod kvinderne. Den beskrev kvindernes dilemma på daværende tidspunkt: De blev hyldet for at være fuldt frigjorte og bestemme over deres egne liv, samtidig med at de blev straffet af en række artikler, reportager og bøger, der fortalte dem, at i og med at de var blevet frigjorte, var de også blevet ulykkelige; de var utilstrækkelige, gik glip af ting, mistede ting, var ensomme, desperate. »Dette fortvivlelsens opråb optræder overalt – i kiosker, i TV, i biograferne, i annoncer, på lægeklinikker og i akademiske fagtidsskrifter,« skrev Faludi.
Han fortsætter: »Den sidste i rækken var verdensrevolutionen i 1968 – som, ikke ulig 1848, brød ud stort set overalt, fra Kina til Mexico, ikke tog magten nogen steder, men ikke desto mindre ændrede alt. Det var en revolution imod statslige bureaukratier og for uadskilleligheden mellem den personlige og den politiske frihed, hvis mest varige arv formentlig vil være den moderne feminismes fødsel.«
Har revolutioner egentlig nogensinde været det, vi troede?
Graebers påstand er, at det har de ikke – at de ikke først og fremmest var en overtagelse af magten i et enkelt regime, men snarere brud, hvor nye idéer og institutioner blev født, og at virkningen derefter bredte sig. Som han udtrykker det: »Den Russiske Revolution i 1917 var en verdensrevolution, der i sidste ende var ansvarlig for New Deal og de europæiske velfærdsstater i lige så høj grad som for den sovjetiske kommunisme.« Hvilket betyder, at vi kan vende op og ned på den gængse antagelse om, at Den Russiske Revolution kun førte til katastrofer.
lige en enkelt ting mere om Kassandra: Den skepsis, hendes forudsigelser blev mødt med, var resultatet af en forbandelse, som var blevet kastet over hende af guden Apollon, da hun nægtede at have sex med ham. Tanken om, at tab af troværdighed er knyttet til en påberåbelse af retten over egen krop, har hele tiden været der.
Historien om Kassandra, pigen, der sagde sandheden, men ikke blev troet på, er ikke nær så indgroet i vores kultur som den med drengen, der råbte ulv – altså drengen, der blev troet på, de første gange han fortalte samme løgn. Men det burde den måske være. Den smukke søster til Helena af Troja, Kassandra, var forbandet med evnen til at fremsætte korrekte profetier, som ingen rettede sig efter; hendes familie mente, at hun var både skør og løgnagtig, og låste hende ifølge visse historier inde, før Agamemnon gjorde hende til sexslave, og hun siden blev slået ihjel sammen med ham.
Den britiske dommer William Blackstone skrev i 1765 i sin indflydelsesrige kommentar til den engelske sædvaneret og senere også amerikansk ret: »I kraft af ægteskabet er mand og kone én person under loven; det vil sige, at selve kvindens væren eller juridiske eksistens ophæves i og med ægteskabet, eller i det mindste indlemmes og konsolideres i ægtemandens.«
Fortalerne for ægteskab mellem personer af samme køn har længe sagt, at den slags partnerskaber ikke udgør nogen trussel, stik modsat de konservative, der siger, at de er en trussel mod det traditionelle ægteskab. Måske har de konservative ret, og måske bør vi snarere hylde denne trussel end fornægte den.
Men for mig er det interessante lige nu, at ligesom de mægtige ånder i 1001 nats eventyr vender de kræfter, Pandora lukker ud, aldrig tilbage til lampen igen. Adam og Eva spiser fra Kundskabens Træ, og de bliver aldrig uvidende igen (visse ældgamle kulturer takkede Eva for at have gjort os fuldt menneskelige og bevidste). Der er ingen vej tilbage.
Det, der ikke ryger tilbage i lampen, krukken, æsken eller boksen, er idéer.
I et interessant debatindlæg fra sidste år påpegede T. M. Luhrmann, at når skizofrene i Indien hører stemmer, får de oftere besked på at gøre rent derhjemme, hvorimod amerikanere oftere får besked på at blive voldelige. Kultur gør en forskel.
Mænd forklarer mig ting, og de forklarer også ting til andre kvinder, uanset om de ved noget om emnet. Nogle mænd.
fleste kvinder kæmper på to fronter, den ene for det aktuelle emne og den anden slet og ret for retten til at tale, have idéer, blive anerkendt som værende i besiddelse af fakta og sandheder, have værdi, være et menneske.
(jeg har visse forbehold over for ordet og bruger det ikke selv ret tit; i mine øjne antyder det lidt for meget, at det er en iboende brist hos mænd,
frem for at nogle mænd forklarer ting, de ikke burde forklare, og ikke hører ting, de burde høre. Hvis ikke det fremgår tydeligt nok i essayet, så er jeg vild med, når folk forklarer mig ting, de ved noget om, og som jeg er interesseret i, men endnu ikke ved noget om; det er, når de forklarer mig ting, som jeg ved noget om, hvorimod de ikke gør, at samtalen går galt)
En freudianer ville hævde at vide, hvad de har, og jeg ikke har, men intelligens sidder ikke i skridtet – ikke engang hvis man kan skrive en af Virginia Woolfs lange, smukt melodiske sætninger om den umærkelige undertrykkelse af kvinder i sneen med sin diller.
Mænd forklarer mig stadig ting. Og ingen mand har nogensinde givet mig en undskyldning for fejlagtigt at have forklaret mig ting, som jeg ved noget om, og han ikke gør. Ikke endnu, men ifølge statistikkerne har jeg sådan cirka nogle og fyrre år tilbage at leve i, så det kan jo stadig ske. Jeg ville dog ikke løbe an på det.
Jeg har en svaghed for den slags episoder, hvor kræfter, der ellers normalt opererer i det skjulte og er svære at sætte fingeren på, kommer krybende ud af græsset og bliver lige så iøjnefaldende som for eksempel en anakonda, der har ædt en ko, eller en elefantlort på tæppet
På verdensplan er der større sandsynlighed for, at kvinder i alderen 15 til 44 år dør eller bliver lemlæstet af vold begået af mænd end af kræft, malaria, krig og trafikulykker tilsammen,« skriver Nicholas D. Kristof, en af de få prominente skikkelser, der jævnligt tager problemet op.
Hvis ikke det fremgår tydeligt nok i essayet, så er jeg vild med, når folk forklarer mig ting, de ved noget om, og som jeg er interesseret i, men endnu ikke ved noget om; det er, når de forklarer mig ting, som jeg ved noget om, hvorimod de ikke gør, at samtalen går galt).
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)