Bøger
Helle Askgaard,Niels Finn Christiansen,Ole Hyldtoft

Det industrielle Danmark 1840–1914

Den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, og den ligger til grund for det overflodssamfund, vi har i dag. Industrialiseringen medførte en enorm samfundsændring i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tusindvis af mennesker forlod deres hjem på landet for at finde arbejde på byens nye fabrikker. Det ændrede Danmark, som man kendte det, selvom livet som fabriksarbejder var hårdt og opslidende og sjældent sådan, som man havde håbet.
“Det industrielle Danmark 1840–1914” er skrevet som en undervisningsbog for gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for danmarkshistorie og samfundsudvikling.

Ole Hyldtoft (f. 1943) er en dansk historiker, der har skrevet en lang række bøger om Danmarks erhvers— og industrihistorie, industrialisering og kulturhistorie. Sammen med Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen har han skrevet bogen “Det industrielle Danmark 1840–1914”.
572 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020

Vurderinger

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    Hvad synes du om bogen?

    Log ind eller tilmeld dig

Citater

    Thomas Jacob Darmonhar citeretfor 9 måneder siden
    de svenske lovbestemmelser indføres hos os...
    Thomas Jacob Darmonhar citeretfor 9 måneder siden
    Det ses endvidere, at der blandt de 886 børn findes 134 som er under 10 år gamle. Dette er henved 1/6 af alle børnene, og da det er mig opgivet, at der blandt disse små børn findes nogle, der kun er 6-7 år gamle (i tobaksfabrikkerne) og taget lige fra asylerne116, bør dette forhold vistnok kaldes uheldigt og utilbørligt, selv om arbejdet er let...

    Børnenes arbejdstid er meget forskellig i de forskellige fabrikker, i det hele noget for lang. I væverierne og spinderierne opgives lige fra 2 timer hver anden dag indtil 12-13 timer hver dag. Nogle steder arbejder børnene kun hver anden dag og går i skole hver anden dag, og hvor arbejdstiden er lang, er der i reglen flere ophold til hvile og føde.

    I tobaksfabrikkerne er arbejdstiden de fleste steder 5 à 6 timer, sjældnere 12 à 13 timer, og da i hold med 3 ophold. De mindste børn arbejder ikke stadig.

    I fajancefabrikkerne synes arbejdstiden noget lang, men kun hver anden dag i den ene fabrik (med skolegang den anden dag).

    I de øvrige fabrikker arbejder børnene fra 5 til 8 timer; kun i glasværkerne går arbejdstiden op til 9 à 10 timer, og i disse fabrikker må børnene tilmed arbejde om natten. Forholdene synes imidlertid ordnede således ... at børnene ikke lider derved. Dette må snarere antages at være tilfældet i trykkerier, hvor børnene må arbejde fra kl. 11 aften til 6 morgen, thi børnene tåler i reglen ikke nattevågen, uden at deres sundhed lider derved...

    For skolegang synes der i almindelighed at være sørget ret godt, og børnenes arbejde beskrives af de fleste læger, som nogenlunde let og ikke anstrengende. Dog må bemærkes, at det stillesiddende arbejde f.eks. i væverierne, hvor børnene med opmærksomhed skal følge maskinens bevægelse, og pille fnug af klædet i en luft, der ikke altid er ren, men i reglen opfyldt af fint støv, ikke kan være gavnligt for børnenes sunde udvikling. Det samme kan siges om natarbejdet, når det ikke ordnes på den for børnene gunstigste måde...

    I tobaksfabrikkerne, med det store antal arbejdende børn, består kvindernes og børnenes arbejde mest i at ordne bladene og pille stilkene ud, altså et let arbejde, som dog må give støv og mindre god luft, men i reglen er der sørget for gode lokaler og god ventilation. Kun fra en enkelt større fabrik i provinsen klager lægen over den slette luft og mener,
    Jakob Balthasar Preislerhar citeretsidste år
    I havnebyerne udvidedes handelsflådens tonnage med omkring 50 %, for største delen med dampskibe, men i de sidste år desuden med nye dieselmotorskibe fra Burmeister & Wain.

På boghylderne

    Jakob Balthasar Preisler
    Historie
    • 1
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)