Bedste venner 7 – Asta, hr. Bibi og det lille bæst

Hr. Bibis have

„Kan han ikke blive begravet her?“ siger Asta og peger på gravstenen i hr. Bibis have. „Ved siden af Beate?“
„Man skal begraves på en kirkegård,“ siger Astas mor.
„Det ville da være bedre, hvis han var her,“ siger Asta.
„Han skal ligge ved siden af sin kone,“ siger moren. „Der er jo også nogle andre, som skal bo i huset.“
„Hvem?“ Der kan ikke bo andre i hr. Bibis hus.
„Huset kan jo ikke bare stå tomt,“ siger moren. „Hr. Bibis datter bor i Australien, så hun kan ikke bo i det. Hun sælger det.“
„Det er dumt,“ siger Asta.
„Måske flytter der børn ind, så du får nye legekammerater.“
„Jeg har de venner, jeg skal bruge,“ siger Asta. „Ellers tak.“ De sidder stille lidt uden at sige noget. Asta ser mod vinduerne i hr. Bibis hus. Hun venter hele tiden på, at han skal komme gående i sine træsko for at feje eller luge i bedet og fortælle hende om blomsterne.
„Hvordan ser han ud?“ siger hun. Hun har aldrig set en død. Hun har aldrig oplevet, at nogen døde. Kun Siljas kat, som blev kørt over og begravet i deres have. Men Asta så den faktisk ikke. Hun var bare med til at synge og lægge blomster på dens grav.

Hun venter hele tiden på, at han skal komme gående i sine træsko for at feje eller luge i bedet og fortælle hende om blomsterne.