Bøger
Jørgen Steines

SANDHEDENS LABYRINT

Året er 1943, og anden verdenskrig raser på fjerde år. Major Johann Richter fra den tyske efterretningstjeneste, Abwehr, får en opgave med stor betydning for krigens gang. Flere begivenheder tyder på en forræder i den nazistiske top, og Johann indleder en efterforskning blandt generaler, feltmarskaler og partispidser.

Som efterforskningen skrider frem, bliver Johann vidne til regimets omfattende grusomheder. Hans loyalitet over for Det Tredje Rige kommer på hård prøve, og en uventet handlingskæde bringer ham selv og hans familie i alvorlig fare. Da Johann endelig kommer tæt på en afsløring af forræderen, står han over for et valg, hvis konsekvens kan ændre verdenskrigen radikalt.

Sandhedens labyrint er en kontrafaktisk spændingsroman, der udspiller sig i Tyskland, England og Polen. Den blander en række historiske begivenheder og virkelige personer med et opdigtet univers.

Uddrag af bogen

”De er heldig, hr. major. Vi har fundet Deres jøder, og begge er i live.”

Johann og rejste sig halvt i stolen.

”Hvor?”

”Lige et øjeblik. Jeg har fået bekræftet Deres beføjelser fra Bendlerstrasse, men visse forhold omkring vores lejre er fortrolige.”

Liebehenschel rakte ham et stykke papir og en pen.

”Når De underskriver denne erklæring, bliver De Geheimnisträger, en bærer af hemmeligheder. Det er strengt forbudt at tale med nogen om vores lejre – end ikke Deres foresatte i Abwehr. SS-rigsføreren har dikteret, at der kun er én passende straf, hvis man bryder reglen.”

Han pegede på papiret.

Om forfatteren

Jørgen Steines (f. 1967) er partner i et internationalt rådgivningshus og bor på Frederiksberg med sin hustru og tre børn. Inspirationen til hans første roman, Sandhedens labyrint, er kommet gennem en livslang passion for historie.
417 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Erling Hjort Pia Hjorthar delt en vurderingfor 3 måneder siden
    👍Værd at læse

    Meget velskrevet og tankevækkende bog, som jeg kun kan anbefale, uanset om man læser bogen af historisk interesse, eller som spændingsroman.

Citater

  • Katrine Smedegaard Stormhar citeretfor 5 år siden
    Han lod Edek og Jasiek holde en pause, mens han selv vadede ud i det kolde vand og hen til pælene, som bådene var fortøjet til. Alle var sikrede med kæder og hængelåse. Det ville være umuligt at bryde dem op uden at vække folk i husene, der lå under tyve meter væk.
    Da han travede tilbage gennem det knæhøje vand til Edek og Jasiek, hørte han lyden af motorcykler i det fjerne. Witold rettede sig op, lagde hovedet på skrå. Jo, lyden kom nærmere. Han viftede med armene, satte tempoet op, så vandet plaskede, mens Edek og Jasiek stablede sig på benene.
    ”Vi bliver nødt til at forlade floden og fortsætte ind i landet,” sagde han dæmpet.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)