Han lod Edek og Jasiek holde en pause, mens han selv vadede ud i det kolde vand og hen til pælene, som bådene var fortøjet til. Alle var sikrede med kæder og hængelåse. Det ville være umuligt at bryde dem op uden at vække folk i husene, der lå under tyve meter væk.
Da han travede tilbage gennem det knæhøje vand til Edek og Jasiek, hørte han lyden af motorcykler i det fjerne. Witold rettede sig op, lagde hovedet på skrå. Jo, lyden kom nærmere. Han viftede med armene, satte tempoet op, så vandet plaskede, mens Edek og Jasiek stablede sig på benene.
”Vi bliver nødt til at forlade floden og fortsætte ind i landet,” sagde han dæmpet.