Citater fra »Ramasjang Mysteriet« af Kristian Gintberg

Pludselig drønede Puch Maxien ud gennem en klynge bregner, og den smukke fartdjævel med det krøllede, blonde hår bremsede foran Kristian.

skulle han finde ud af, at der var noget rivende galt i Ramasjang den dag.
Kristians bluse, bukser og seler lå på deres vante plads lige ved siden af sengen, men hans hat var væk! Han ledte forgæves i hele hulen, og til sidst vækkede han MYSTERIO

34744-7.
Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med Lindhardt og Ringhof samt forfatter

meget som ét støvkorn tilbage.”

Camping Vagn åbnede forsigtigt teltet, og her lå hele hans fugleband og sov i små reder lavet af krukker, dåser og baljer foret med halm.

Fodboldtossen Ronni Roligan stod på Ramasjang Stadion og øvede sig i at heppe med diverse båthorn og trommer.

Mysteriet om
Kristians sko

Det var en iskold morgen i den underjordiske detektivhule. Kristian var lige vågnet og lå frysende i sin seng med tæer så kolde som istapper. Han stod op og rakte straks ud efter sine sko!
De plejede at stå ved

s Preben Pølsesnak ævlede løs om de hungrende fasaner, gik Kristian rundt om pølsevognen og grublede. Da Preben Pølses

Han hentede en spand maling og en rulle papir, og med bukserne om anklerne trippede han hen til elevatoren og skød sig op i Ramasjang. Missionen var begyndt!

Kristian var fast besluttet på at få sine elskede seler igen.

MYSTERIET OM
KRISTIANS
FORSTØRRELSESGLAS

Det var en rolig formiddag i Kristians underjordiske hule. Alt åndede fred og idyl, og Kristian var gået i gang med forårsrengøringen. Han var ved at støvsuge under sengen, da han ramte sin fars gamle natpotte. Han kiggede i natpotten og fik et chok. Han var sikker på, at han aldrig havde brugt den, men alligevel var den fyldt med tis, som ovenikøbet så meget mærkeligt ud.
Kristian blev nervøs.

Den fine dame, som ellers var meget kontrolleret, ærgrede sig tydeligvis over at være afsløret og sparkede til de tomme rødbedejuicekartoner.
”Pokkers!” fnyste hun. ”Pokkers, pokkers, pokkers! Ja, undskyld mig, men der var en nullermand, som stak af fra mig i morges. Den var meget svær at se, så jeg havde brug for et forstørrelsesglas.”
Midt på støvsugerrøret havde hun monteret Kristians forstørrelsesglas. Det lignede nærmest et kikkertsigte på en jagtriffel. På den måde fik hun nemmere øje på nullermændene.
Fru Pudderkvast skammede sig. Pludselig så hun ikke så stram ud i betrækket længere.

lavine