Ramasjang Mysteriet

Altså måtte din historie være løgn.”

fuld gang med at pudse en bunke sølvtøj, da Kristian dukkede op.
”Fru Pudderkvast! Mine sko er forsvundet. Jeg ved, du var vågen, da forbrydelsen fandt sted. Kan du fortælle mig, hvad du lavede i nat?”
Fru Pudderkvast gav sig god tid til at pudse den sidste gaffel skinnende blank, før hun kiggede op på Kristian med et udspekuleret blik.
”Det kan du tro, unge mand,” hvislede hun med sin skingre stemme. ”I nat lå jeg i min seng og kunne ikke falde i søvn. Jeg vendte

nok, MYSTERIO. Det ér et fodspor, men der er ingen grund til at slå alarm, for der mangler vist ikke noget i hulen.”

Det var en sen morgen i den underjordiske detektivhule. Kristian havde sovet længe og kiggede nu søvndrukkent op

Elevatoren var slukket, og globusbaren stod på sin plads. Ja, alt lignede faktisk sig selv. Lige bortset fra én lille detalje. Midt på Kristians dyne lå et lille tyndt, gråbrunt hår på længde med en pegefinger, men han kunne ikke tage sig af det lige nu.

stående ind til byen, og på vejen kørte jeg forbi din hule.”

Hanne

Titel
Kære detektivmakker!
Mysteriet om Kristians sko
Mysteriet om Kristians hat
Mysteriet om Kristians seler
Mysteriet om Kristians forstørrelsesglas
Om bogen
Kolofon
Guide

Forside
Titel
Tekstens begyndelse
5
7
8
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

gt frem bag sin pølsevogn. Kristian kunne se, at han skammede sig. Med bøjet hoved kom han langsomt hen mod Kristian.
”Undskyld, Kristian

nogen havde været her og tisset i natpotten, havde de måske også snuppet noget i hulen. Han skyndte sig hen til den hemmelige globusbar. Han havde en sær fornemmelse og frygtede, at hans elskede forstørrelsesglas var væk. Kristian havde fået det af sin far, og det betød rigtig meget for ham. Til Kristians ærgrelse fik han ret. Forstørrelsesglasset var pist væk!
Han skyndte sig over til supercomputeren MYSTERIO.
”MYSTERIO, hvad skal vi gøre? Jeg kan ikke være detektiv uden mit forstørrelsesglas.”
MYSTERIO bippede og lyste.
Da MYSTERIO viste tre skurke på skærmene, vidste Kristian, at han skulle finde sit forstørrelsesglas enten hos Fru

KRISTIANS
FORSTØRRELSESGLAS

Det var en rolig formiddag i Kristians underjordiske

FORSTØRRELSESGLAS

Det var en rolig formiddag i Kristians

underjordiske hule. Alt åndede fred og idyl, og Kristian var gået i gang med forårsrengøringen. Han var ved at støvsuge under sengen, da han ramte sin fars gamle natpotte. Han kiggede i natpotten og fik et chok. Han var sikker på, at han aldrig havde brugt den, men alligevel var den fyldt med tis, som ovenikøbet så meget mærkeligt ud.
Kristian blev nervøs. Hvis nogen havde været her og tisset i natpotten, havde de måske også snuppet noget i hulen. Han skyndte sig hen til den hemmelige globusbar. Han havde en sær fornemmelse og frygtede, at hans elskede forstørrelsesglas var væk. Kristian havde fået det af sin far, og det betød rigtig meget for ham. Til Kristians ærgrelse fik han ret. Forstørrelsesglasset var pist væk!
Han skyndte sig over til supercomputeren MYSTERIO.
”MYSTERIO, hvad skal vi gøre? Jeg kan ikke være detektiv uden mit forstørrelsesglas.”
MYSTERIO bippede og lyste.
Da MYSTERIO viste tre skurke på skærmene, vidste Kristian, at han skulle finde sit forstørrelsesglas enten hos Fru Pudderkvast, Ronni Roligan eller Reichardt Thomsen.
Kristian løb ind i elevatoren og skød sig op i Ramasjang. Missionen var begyndt!

Byen lugtede anderledes, end den plejede. Faktisk lugtede der mest af rengøringsmidler overalt. Gaderne var fejet, skraldespandene tømt, og alle lygtepæle havde fået en tur med en støveklud. Kristian gik ned ad gaden i håb om at finde Fru Pudderkvast, og der gik ikke længe, før han fandt den emsige rengøringskone i færd med at vaske endnu et trafiklys.
”Fru Pudderkvast, mit forstørrelsesglas betyder virkelig meget for mig, men nu er det væk. Hvad lavede du egentlig i nat?” spurgte Kristian.

”Vorherre bevares,” kaglede hun og smed fornærmet vaskekluden fra sig. ”Hvilken frækhed at forhøre en ældre dame midt i hendes pligter.”

og blinkede, og til sidst kom tre skurke frem på skærmene: Hanne Riffel, Camping Vagn og Danse Staffan. Det måtte være en af de tre, der havde snuppet hatten. For at finde den skød Kristian sig op med elevatoren

Mens Danse Staffan fortalte om nattens udskejelser, betragtede Kristian læbestiften på hans hals og tøj.

Jeg har skrevet fire spændende detektivhistorier til dig.

MYSTERIO, som altid vågnede i løbet af få sekunder, svarede straks.

mig for at lave en energi-smoothie med alt det sundeste, jeg kender. Først kom jeg franske hotdogs i blenderen. Så tilsatte jeg et par flasker Ramasjang-brus og et par lakridspiber. Til sidst hældte jeg en pose røde vingummier i og blendede hele balladen sammen. Det var totalt lækkert, men lidt vingummi sad fast i blenderen, så jeg stak hele hånden ned for at løsne det lidt, mens den kørte rundt. Er du sindssyg, det gør ondt, når man lige får blendet klør fem, mand.”
Ronni Roligan grinede af sit eget uheld og fremviste en hævet hånd med bandager om.

mig for at lave en energi-smoothie med alt det sundeste, jeg

Så i nat besluttede jeg mig for at lave en energi-smoothie med alt det sundeste, jeg kender.

mangler mit forstørrelsesglas