Kom tilbage, lille Sherba

søde Madonna, Bedste Lady,
lad mig sove i din pandes fred,
dyrenes Gud, forbarm dig over mig.
Jeg er lige blevet født, og allerede nu orker jeg ikke længere,
mine lodne spædbarnspoter
bønfalder tilmed: Hjælp mig.
Og mit moderdyr begyndte at klage
som en kontrabas, som et plaget æsel
og beredte sig på at dø
ligesom en gammel røn, der bævende
opsluger natten, kongernes
konge,
navnenes navn: Dødens navn

De er morsomme, men hele tiden spiller læng sel, død og sorg med. Selve ordet sorg går igen flere gange i stort set alle Turkkas bøger. Ligesom anekdotens korte, vittige historie i forskellige forklædninger gør det. Ikke i denne bog, men i andre, ofte indledt med ordene Jeg kendte en ... eller Der var engang ...

Man kan sige, at Turkka med den bog for alvor finder sin stemme – sit vandmærke, sine superkræfter. Efter de tidlige naturdigte og eksperimenter med prosad igte udvikler hun her en helt særlig metode, der med en lethed og suve rænitet tillader hende at kombinere forskellige poetiske elementer og virkemidler, man måske ikke forventer at se sammen eller måske ligefrem tænker på som modstridende. Talesprog, hverdagslige talemåder midt i det groteske og fabulerende, blandet med storladen, højpoetisk præcision. Digte ne er på samme tid sammenhængende og fragmentariske, de galoperer hurtigt videre, der er mange pludselige spring, men også gentagelser, variationer og reelle forløb

Når man læser Sirkka Turkkas poesi i dag, forekommer det indlysende at læse store dele af den i et økokritisk lys. I digtene er der ikke mange mennesker, men jeget er ikke alene. Vi er omgivet af dyr, under himmellegemerne og midt i dét, vi kalder naturen, der lever sit eget liv, er sin egen, på sin egen måde. Naturen og dyrene udgør et konstant, underliggende nærvær igennem hele Turkkas forfatterskab. Naturen er som en sikker stjerne i en måneløs nat, en rigdom og en trøst, for at parafrasere og måske digte lidt videre på et par berømte vers, der står at læse i Mies joka rakasti vaimoaan liikaa (”Manden der elskede sin kone for meget”) fra 1979.