Fake News

Opmærksomhed i bytte for penge er et grundprincip i marketing, som fra sin fødsel har været uadskillelig fra opmærksomhedshøst. Opmærksomhed er indgangen til folks bevidsthed og en nødvendig betingelse for al succesfuld kommunikation fra undervisning og vidensformidling til overtalelse, forførelse og manipulation. Det gør den ekstremt værdifuld for alle aktører, der har noget at sælge. Om det, der sælges, er traditionelle forbrugsvarer, et budskab eller en politisk kandidat til et valg, gør her ingen forskel. Opmærksomhed er forudsætningen.

Opmærksomhed i bytte for penge er et grundprincip i marketing, som fra sin fødsel har været uadskillelig fra opmærksomhedshøst. Opmærksomhed er indgangen til folks bevidsthed og en nødvendig betingelse for al succesfuld kommunikation fra undervisning og vidensformidling til overtalelse, forførelse og manipulation.

Den informationsmæssige infrastruktur og mulighederne for at veksle opmærksomhed i form af klik til reklamedollars, som blandt andre Google og Facebook giver anledning til, har skabt et kraftigt økonomisk incitament til at producere og sprede fake news.

Fake news er blevet beskrevet som »opfundet materiale, sindrigt manipuleret til at fremstå som troværdig, journalistisk rapportering, der let spredes online til et stort publikum, som er villigt til at tro på historierne og sprede budskabet.«13
Selvom fake news oftest består af falske eller udokumenterede påstande, fordrejninger og forvanskninger osv., som tilsammen virker som misinformation, er det definerende træk ved fake news ikke, at de er faktuelt falske. Det er, at de giver sig ud for at være journalistik og sandhedssøgning, mens målet reelt er et helt andet. Ved at fremstå som ægte nyheder kan fake news give sig ud for at have oplysning eller sandhed som det endelige mål, men reelt har de et politisk eller økonomisk mål gennem opmærksomhedshøsten, hvilket igen skjules for modtageren. Den øjensynlige troværdighed forsøges forstærket med seriøst klingende web-adresser, hvorfra de falske nyheder stammer, suppleret med yderligere »vidnesbyrd« i form af billed- og videomateriale, der er mere eller mindre begavet manipuleret.

giveren sagde, at folk som mig var »i det, som vi kalder det realitetsbaserede fællesskab«, som han definerede som folk, der »tror at løsninger opstår fra jeres velovervejede undersøgelse af den synlige virkelighed«. Jeg nikkede og mumlede noget om oplysningsprincipper og empirisme. Han afbrød mig. »Det er ikke den måde verden fungerer længere,« fortsatte han. »Vi er et imperium nu, og når vi handler, skaber vi vores egen virkelighed. Og imens du er i gang med at undersøge den virkelighed – velovervejet, som du gør – vil vi handle igen og skabe nye virkeligheder, som du også kan undersøge, og det er måden det vil forløbe. Vi er historiens aktører ... og I, jer alle sammen, vil blive overladt til at undersøge, hvad vi gør

Det postfaktuelle demokrati

Det er imidlertid ikke let. Mange aktører kæmper med alle kneb for at fange og høste vores opmærksomhed. Den har nemlig ikke alene høj værdi for én selv, men også for andre, og er derfor ekstremt efterspurgt.

Hvis ens opmærksomhed systematisk forbruges på konspiratoriske YouTube-videoer og politiske propagandasider, som derved bliver ens informationsbasis, afspejles det næsten uundgåeligt i opfattelsen af virkeligheden

Det giver nyhedsmedierne og pressen en helt central rolle. Vi modtager i høj grad vores information gennem de informationskanaler, pressen skaber. Derfor er både valget af medier og deres pålidelighed som informationskilder afgørende for, hvor velinformeret – eller misinformeret – den enkelte er.

I informationssamfundet er der er så meget information, at vi risikerer at drukne i den.