Bøger
Lise Søelund

Kant, kritik og königsberg

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724–1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger.

Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker.

Uddrag af bogen

Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet.

Om forfatteren

Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.
126 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • b0199977129har citeretfor 3 år siden
    Når andre vælger for en, så har man ifølge Kierkegaard tabt sig selv, mens Kant ville kalde det at være umyndig, for mennesket er en dårlig eller mådelig styrmand i sit livs sejlads, såfremt det ikke selv vælger at navigere, og desuden doven og fej, hvis det undlader at tage roret i egen hånd
  • metteovehar citeretfor 3 år siden
    Det etiske omdrejningspunkt er, at man skulle kunne ophæve ens handling til en lov, mens det praktiske omdrejningspunkt er at behandle andre mennesker som mål og ikke middel, så begge dele bliver til rettesnor for ens moralske tænkning og handling
  • metteovehar citeretfor 3 år siden
    tiden have for øje, hvad der gør mennesket lykkeligt og også godt, hvilket vil sige dydigt, som formålet var med opdragelsen af Émile. Vi skal kunne være på vores plads, hvor i verden vi ender, og vi skal, som Aristoteles i antikken påpegede det, bruge de evner, der gør os lykkelige. Aristoteles nævner fløjtespilleren, hvis lykke findes i anvendelse af instrumentet, og således må vore børn og vi andre, når det gælder erhverv søge det, der lige præcis giver os glæde i sindet, og ikke det, der svarer til andres forventninger.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)