Kant, kritik og königsberg

Når andre vælger for en, så har man ifølge Kierkegaard tabt sig selv, mens Kant ville kalde det at være umyndig, for mennesket er en dårlig eller mådelig styrmand i sit livs sejlads, såfremt det ikke selv vælger at navigere, og desuden doven og fej, hvis det undlader at tage roret i egen hånd

Det etiske omdrejningspunkt er, at man skulle kunne ophæve ens handling til en lov, mens det praktiske omdrejningspunkt er at behandle andre mennesker som mål og ikke middel, så begge dele bliver til rettesnor for ens moralske tænkning og handling

tiden have for øje, hvad der gør mennesket lykkeligt og også godt, hvilket vil sige dydigt, som formålet var med opdragelsen af Émile. Vi skal kunne være på vores plads, hvor i verden vi ender, og vi skal, som Aristoteles i antikken påpegede det, bruge de evner, der gør os lykkelige. Aristoteles nævner fløjtespilleren, hvis lykke findes i anvendelse af instrumentet, og således må vore børn og vi andre, når det gælder erhverv søge det, der lige præcis giver os glæde i sindet, og ikke det, der svarer til andres forventninger.

den menneskelige slægt er kendetegnet ved sit intellekt og sin rationalitet eller fornuft, og når det er fælles for alle mennesker, så er der ikke en naturlig adskillelse mellem det ene og det andet menneske og derfor heller ikke naturlige statsgrænser. Et fælles borgersamfund, verden som en stat og medborgere tilhørende en stat er, hvad Aurelius peger på, og dermed benytter han sig af en holisme, sådan forstået at verden er et hele, hvor alt hænger sammen

I det fælles liv er man nødt til at nå til en fælles holdning om, hvad der er godt og ondt, og det vil i al sin enkelthed sige at formulere en etik, som vi kan være enige om og herunder naturligvis være enige om at udmønte i virkeligheden

vores sjæl er der noget, som vi kalder interesse; for det første i os selv; for det andet i andre, som vi er vokset op med; endelig må der for det tredje findes en interesse i det, som er bedst for verden. Man bør gøre børn bekendt med denne interesse, for at de kan vederkvæge deres sjæl derved.

pædagogisk henseende om, at børnene lærer at tænke, og herunder at inddrage den vigtige moral, så børnene forstår, hvornår de skal sige til og fra i deres handlinger. De skal afsky lasten, som Kant skriver, fra helt små af, og det skyldes ikke en religiøs indstilling, men fordi en last i sig selv er afskyelig.

Kultur indbefatter belæring og undervisning. Den består i erhvervelse af dygtighed. Dygtighed er at besidde en evne, som rækker til alle tænkelige formål. Den fastlægger altså slet ingen formål, men overlader det til de senere omstændigheder.