Johannes Møllehave

På myrens fodsti

På myrens fodsti er Johannes Møllehaves første erindringsbog fra 1975. Selv siger han: «Jeg har valgt denne titel, fordi man kan få noget spændende ud af at se tingene fra myrens fodsti, skråt nedefra i barnets perspektiv.»
Bogen handler om barndommen, familien og om at være på vej til at blive voksen. Den er skrevet med let hånd, humoristisk uden af den grund at undgå alvoren. Møllehave har noget på hjertet og siger det charmerende og livsklogt.
Erindringerne tager afsæt i temaer om børn og er formidabelt skrevet med Møllehaves helt fantastiske sans for sproget. Det har været hans mening, at På myrens fodsti skulle hjælpe andre med at huske små episoder fra barndommen, og det lykkes over al forventning.
«Sjældent — måske aldrig? — har jeg læst en så smuk, så varm og så lærerig, så dyb erindringsbog som denne … At dette er stærkt, smukt, perspektivrigt er ikke nok. Det er poetisk.»
— Jens Kruuse, Jyllands-Posten
143 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2012
Udgivelsesår
2012

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Jørn Birkelundhar delt en vurderingfor 4 måneder siden
    👍Værd at læse

    Et godt indblik i hans opvæks.t

    Kim Arvid Haugaard Nielsenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    🙈Ikke min kop te

    Jeg havde håbet på flere refleksioner over livet og færre detaljer fra barndommen

    Lisbeth Schmidthar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

    Dejlig bog

Citater

    Lone Funch Damsgaardhar citeretsidste år
    Jeg kunne, hvad øjeblik det skulle være, trække en rød kugle op af min lomme og få den til at blive til både to og tre og fire.
    Niels Jørgen Bankehar citeretsidste år
    idernes morgen var Paradiset skabt,
    det er uhyre skade, at det siden gik tabt;
    der var træer og grønne grene, der var springvand mellem stene,
    og hver morgen opgav Herren, hvad enhver skulle mene.
    Cikadernes lyd og bevidstheden om dyd,
    den lyse sol og sneglene, som svedte af fryd,
    Vorherres egen fejlfri og nænsomme lære,
    alt gjorde havens skygger og grønsvær mere kære.
    Et skærsommer-eventyr; der var skæbnesvangre dyr
    og så har en lille kvinde sat det hele over styr
    så ydermer det rygte spredtes ud for fire vinde,
    at det Paradis, som spildtes nu må skabes ved en kvinde.
    (Sophus Claussen: „Det tabte Paradis“)
    Christian Mhar citeretsidste år
    Det farligste var pigerne. De var farlige at tale med og farlige at komme i nærheden af. De gjorde en lille og umulig.
    Man vidste godt at man ikke var noget, men de forstørrede udueligheden så frygteligt.

På boghylderne

    Margitt
    min
    • 101
    Henriette Madvig
    Skønlitteratur
    • 45
    Karen
    Karen
    • 80
    Lars Noer Madsen
    Tanker og meninger
    • 23
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)