«Romanen er båret af hans stærke kærlighed til liv, og den er skrevet med hans særlige egenskaber i fuld udfoldelse — hans fænomenale iagttagelsesevne, hans medrivende sensationer, hans drømme og mareridt, hans indtrængende fine følelser for mennesker… Klaus Rifbjergs ordgenialitet er ikke en sag, der begrænser sig til sproglig fantasi, hans visioner og drømme fører ind i tilværelsens komplekse afsind og vidunder.» — Jens Kruuse i Jyllands-Posten
