Ulvesommer

Hvem kunne det være? Deres omgangskreds havde aldrig været stor, og besøgene var kun blevet færre i årenes løb. Med et hurtigt blik på sin datter forlod han værelset, gik hurtigt igennem lejligheden og åbnede hoveddøren.

Selvfølgelig var det strisseren. Tompas’ kone. Hannah. Lidt forpustet fra turen op ad trapperne med en ICA-pose i den ene hånd.

„Undskyld, at jeg forstyrrer så sent,“ sagde hun og lød, som om hun faktisk mente det.

„Hvad vil du?“

„Stille et par spørgsmål, hvis det er okay?

sommerhuset.
Sandra sad

Det føltes ikke godt

til at vente.
Men

Det var mere søgt, end hvad hun indtil videre havde sagt, og der var færre beviser, der understøttede hendes teori. Faktisk var der slet ikke nogen.
„Eller

Tiden sneglede sig afsted

Sandra svarede på hendes

træerne. Indkørslen var tom, og så vidt han kunne se, var der ingen, der bevægede sig på grunden. Halvt skjult i skoven fortsatte han ud til det faldefærdige skur, gik hen

der kun dig tilbage!“

Det var så længe