Colson Whitehead

Harlem Shuffle

Den dobbelte Pulitzerprisvinder er tilbage med en sprudlende og vildt underholdende fortælling om røveri, pengeafpresning og småsvindlere i begyndelsen af 1960'ernes Harlem.

Carney var lovlydig i den forstand, at han ikke var så kriminel igen …

For kunderne og naboerne på 125th street er Carney en respektabel møbelhandler, der gør sit bedste for at forsørge sig selv og sin familie. Han venter sit andet barn med konen Elizabeth, og selvom hendes stræbsomme forældre hverken bryder sig om Carney eller hans trange lejlighed med udsigt til højbanen, så føles det alligevel som hjem.

Kun få kender til hans forbindelser til den mere skumle del af uptown Manhattan, og hans facade af normalitet har mere end bare et par ridser.

Pengene er små, så hvis Freddy, Carneys fætter, en gang imellem afleverer en halskæde eller to, spørger Carney ikke, hvor den kommer fra. Han kender en diskret juveler downtown, som heller ikke stiller spørgsmål.

Men en dag falder Freddy i kløerne på en flok småforbrydere, der vil plyndre Hotel Theresa, Harlems svar på Waldorf Astoria. Dét går ikke helt eft er planen — det gør det sjældent, og pludselig er Carneys hverdag befolket af gangstere, lyssky politibetjente og andre suspekte typer, deriblandt mafi abossen Chink Montague.

Harlem Shuffle er en familiehistorie maskeret som spændingsroman, en røverhistorie, en roman om racisme og magt og — ikke mindst — et kærlighedsbrev til New Yorks mest berømte bydel, Harlem.
419 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2022
Udgivelsesår
2022
Oversætter
Inger Kristensen
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Merete Fengerhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    God

  • gdfunivershar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    Åh.. en god bog. Virkelig.

  • Erland Pedersenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Paul Char citeretfor 2 år siden
    Han sagde, de skulle bruge mig til at køre flugtbilen, det var derfor, jeg sagde ja.” Freddie trak på skuldrene. ”Det kan enhver idiot finde ud af. Man skal bare have to hænder og en fod
  • Paul Char citeretfor 2 år siden
    På Nightbirds havde Freddie fået ham til at love, at han ville tænke over det, fordi han vidste, at Carney som regel gav efter, hvis han fik tid til at tænke en af fætterens planer grundigt nok igennem. En enkelt lang nat, hvor Carney havde ligget og stirret op i loftet, var normalt nok til, at han slog til og gik med på planen. Sprækkerne i det loft var som en spejling af sprækkerne i hans egen selvkontrol. Det var en del af deres Gøg og Gokke-­rutine – Freddie fik ham altid overtalt til noget rigtig dumt, og så skulle den umage duo prøve at stikke af fra konsekvenserne
  • Paul Char citeretfor 2 år siden
    Carney havde en snert af den i sin karakter, hvordan kunne han undgå at have det, når han var vokset op med en far, der var sådan? Men man skulle kende sine begrænsninger som mand og vide at beherske dem

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)