Bøger
Jens August Schade

Den himmelske elskov på jorden

«I denne By, hvor Folk gik ud og ind og smak med Døre, naar de var fornærmede, og lettede dem langsomt op, naar de skulde liste ud under Maanen og kysse andres Koner ogsaa, skete der mærkværdige mange Ting, man kunde kun vide det, hvis man var en overnaturlig lys Stjerne, der med sine Straaler formaaede at trænge ind gennem Væggene i Husene og Tøjet – helt ind bag Skjorten og Chemisen… Og hvis man var som en Engel, der kunde krybe ind i Kroppen paa hver af dem og føle, hvad de tænkte.»
Jens August Schade (1903–1978) var en dansk digter født i Skive. Han blev kaldt “den lyse digter”, da hans forfatterskab er kendetegnet ved en særlig dybsindig og dog let åndelighed, hvilket blandt andet kan ses i hans erotiske digte. Digterens mange muser udgør tillige et væsentligt element i forfatterskabet.
Jens August Schades digtning høstede ikke kun stor anerkendelse i Danmark. I Frankrig opstod således Schadisterne (Les Schadistes), hvis lyriske og dramatiske forbillede var Jens August Schades forfatterskab, som i 1963 hædret med Det Danske Akademis Store Pris.
121 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Christian Ørbech Pedersenhar citeretfor 6 år siden
    Hjørnet — kommende frem med een Fod, og længe efter den anden.
    Hans Hoved var stort som en Kæmpes, med en Skov af sorte glinsende Lokker, og hans Krop var lille og kold og altid lige ved at falde om. Han kyssede altid sig selv paa Haanden, naar han mødte nogen, og saá saa smuk ud, naar han gjorde det.
    Naar han var kommet et Stykke forbi henad Gaden, vendte han sig altid om, og gloede uhyggeligt. Og man vendte sig ogsaa om efter ham. Og havde man Lykken med sig, vendte han sig rask om og gik videre, og efterlod i ens Øje blot et Ar af et stort Hul, han havde i den ene Side bag paa Bukserne.
    Havde man ikke Lykken med sig, gik han hen og lagde sin Haand
  • Christian Ørbech Pedersenhar citeretfor 6 år siden
    Havde man ikke Lykken med sig, gik han hen og lagde sin Haand paa ens eget Hjerte og sagde: „Jeg vil forresten sige Dig, at jeg skyder mig i Nat. Jeg har længe ventet paa Ravnene. De Ligskændere.“
  • Christian Ørbech Pedersenhar citeretfor 6 år siden
    Det var en krumrygget Olding med et naturligt Øje, og eet, der saá saa underligt skævt ud. Der løb altid Vand fra det, og det var rødt og fedtet. „Homunculus“ hed han, eller „den Skæbnesvangre“. Børn kaldte ham det sidste med en mystisk Betoning, og Mødre og Fædre det Første med en let Gysen, naar de saá ham omme bag
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)