Bøger
Mads Lidegaard

Grønlands historie. Fra stenalder til hjemmestyre

Grønland har en lang og spændende historie, der strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. I lange perioder har tiltagende kulde ført til, at landet blev helt affolket, for så igen at blive befolket af nye mennesker, når klimaet blev mildere.
«Grønlands historie. Fra stenalder til hjemmestyre» handler om Grønlands historie, helt fra da de første mennesker kom til landet i oldtiden. Efter en skildring af de ældste stenalderkulturer gennemgås den omtrent samtidige ankomst af nordboere og inuitter til landet og deres møde og senere skæbne. Dernæst berettes om kolonisationen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne og om grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.
Bogen er oprindeligt udgivet af Dansk Friskoleforening i 1980 som undervisningsmateriale for de 13–16-årige, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for Grønlands historie.
Mads Lidegaard (1925–2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.
92 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021

Vurderinger

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    Hvad synes du om bogen?

    Log ind eller tilmeld dig

Citater

    Niels Reinau Harrestruphar citeretfor 2 måneder siden
    Denne træthed ved det danske formynderi må ikke forveks
    Niels Reinau Harrestruphar citeretfor 2 måneder siden
    danskerhad, som mange har gjort. Grønlænderne hader ikke danskerne, men de hader deres egen umyndiggørelse, de hader måske danskerne i rollen som dem, der umyndiggør, men ikke i rollen som danskere i sig selv.
    Niels Reinau Harrestruphar citeretfor 2 måneder siden
    En betingelse for at folkeskolen kunne fungere var naturligvis et grønlandsk skriftsprog, og det blev Samuel Kleinschmidt, der skabte et tidssvarende skriftsprog, som hurtigt vandt indpas på seminariet og dermed i skolen. En ung grønlænder, Rasmus Berthelsen, blev ansat som lærer på seminariet og virkede der en menneskealder og prægede de mange unge kateketer. Han var samtidig digter og skrev bl.a. en hymne, »Guterput«, som stadig synges af grønlændere ved højtidelige lejligheder.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)