Alex Schulman

Glem mig

Alex Schulman har skrevet en meget personlig bog om medafhængighed og længslen efter at forsone sig med sin alkoholiserede mor. Glem mig var en anmelderrost bestseller i Sverige og blev kåret som Årets bog 2017.

Det er sommer. Alex Schulman er på familiens ødegård og forsøger at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. For nu er det nok. Han vil have sin mor tilbage, men hvad gik der egentlig galt mellem dem? Med et smertefuldt tilbageblik på sin barndom følger læseren det problematiske forhold mellem mor og søn og Alex' desperate længsel efter at forstå og reparere forholdet.

“Det her er virkelig godt.” — Dagens Nyheter

“Fantastisk skrevet, Schulman tager os med helt ind i smerten.” — Svenska Dagbladet

«Sørgelig og gribende.» — Expressen

«Hjerteskærende, skarp og stærk.» — Aftonbladet

«Jeg har sjældent læst en så skarp skildring af medafhængighedens modbydelige mørke.» — Accent Magasin

«Kan ikke stoppe med at læse… Det er en fortælling, som virkelig går ind under huden. Det er virkelig godt. Så stærkt og gribende.» — Bokspegeln
175 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Oversætter
Charlotte Glahn

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Margit Jensenhar delt en vurderingfor 10 måneder siden
    👍Værd at læse

    barsk og rigtig fin

    Sune Dadda Karma Harmshar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    Værd at læse

    Susanne Juul Petersenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    🚀Opslugende

    En meget gribende historie om en families genvordigheder! Meget gribende fortælling, om at blive aksepteret og elsket😁

Citater

    Erik Johansen Jappehar citeretfor 2 måneder siden
    Der er ondskabsfulde træk i os alle tre. Da jeg begyndte at skrive for ti år siden, blev jeg drevet af en konstant trang til at positionere mig i forhold til andre mennesker. I mine kronikker i aviserne
    slås jeg i al offentlighed med andre mennesker. Måske er der en forbandelse, jeg er nødt til at bryde, så jeg ikke giver den i arv til mine egne børn.

    Men der er en afgørende forskel. Min morfar og min mor næredes af vreden. Den var deres livseliksir. Jeg udøver den næsten tvangsmæssigt – og bliver svagere af den. Jeg får det dårligt af den. Mine kampe fører jeg kun i det offentlige rum. Privat har jeg ingen anelse om, hvordan man skændes med nogen. Jeg får aldrig udbrud, kommer ikke med nogen udfald. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste gang, hvor jeg har hævet stemmen som voksen. Jeg gjorde det heller ikke som barn. Det var der ganske enkelt ikke plads til. Jeg sad fastklemt mellem min mors og min fars humør, og der lærte jeg, at det var bedst at tie stille. Jeg har været tavs og måske lidt trist, siden jeg var tretten år.

På boghylderne

    Rikke Breitenstein
    Vil læse
    • 187
    • 2
    Bodil Kristensen
    Leif
    • 91
    • 1
    Marianne Hansen
    Blandede romaner
    • 54
    • 1
    Trine Laugesen
    Trine
    • 49
    • 1
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)