Veronika er flyttet til et nyt sted sammen med sin mor og sin lillesøster Josefine. En ny by, en ny skole, en ny flok idiotiske klassekammerater. Det er ikke første gang, og Veronika ved, at det ikke er sidste. For mor vil få en ny kæreste, og Josefine vil få en ny veninde, men Veronika har bare fået nok.

Bogen er illustreret af Stian Hole.
Veronika lyder som harmonika er en poetisk og fortættet fortælling om den nye pige i klassen, der har været ny så mange gange, at hun ikke længere ved, hvem hun er og hvor hun hører hjemme.
»Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner fordi den er anderledes. Måske er det Veronikas nåde at tænke på.« — Etienne, 10 år

Pressen skriver:
***** «Den tabte uskyld og den deraf følgende ensomhed, samt barnets forsøg på at bygge sig et værn, rammer Bach-Lauritsen klokkeklart og usentimentalt, og Stian Holes up fronttegninger gør det til en fornem helhed.» — Mai Misfeldt, Berlingske

***** «En stilfærdig og smuk og sprogligt opfindsom historie.» Steffen Larsen, Politiken

«Rebecca Bach-Lauritsen debuterer med dette fine portræt af en stærk og følsom pige og en historie, der med sit tema kunne have været socialrealistisk på den kedelige måde, men bestemt ikke er det, fordi sproget er præcist og poetisk igennem hele fortællingen, indtil Veronika ikke længere bare kan hives i og presses sammen som en harmonika, men begynder at finde sin egen melodi.» — Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

«Yderst forfriskende og tiltrængt børnelitteratur.» Amrit Marie Pal Hansen, Bogmagasinet Arnold Busck

Dysleksi, motivation og robusthed