Rebecca Bach-Lauritsen

Veronika lyder som harmonika

Læs
Veronika er flyttet til et nyt sted sammen med sin mor og sin lillesøster Josefine. En ny by, en ny skole, en ny flok idiotiske klassekammerater. Det er ikke første gang, og Veronika ved, at det ikke er sidste. For mor vil få en ny kæreste, og Josefine vil få en ny veninde, men Veronika har bare fået nok.

Bogen er illustreret af Stian Hole.
Veronika lyder som harmonika er en poetisk og fortættet fortælling om den nye pige i klassen, der har været ny så mange gange, at hun ikke længere ved, hvem hun er og hvor hun hører hjemme. 
»Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner fordi den er anderledes. Måske er det Veronikas nåde at tænke på.« — Etienne, 10 år

Pressen skriver:
***** «Den tabte uskyld og den deraf følgende ensomhed, samt barnets forsøg på at bygge sig et værn, rammer Bach-Lauritsen klokkeklart og usentimentalt, og Stian Holes up fronttegninger gør det til en fornem helhed.» — Mai Misfeldt, Berlingske

***** «En stilfærdig og smuk og sprogligt opfindsom historie.» Steffen Larsen, Politiken

«Rebecca Bach-Lauritsen debuterer med dette fine portræt af en stærk og følsom pige og en historie, der med sit tema kunne have været socialrealistisk på den kedelige måde, men bestemt ikke er det, fordi sproget er præcist og poetisk igennem hele fortællingen, indtil Veronika ikke længere bare kan hives i og presses sammen som en harmonika, men begynder at finde sin egen melodi.» — Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

«Yderst forfriskende og tiltrængt børnelitteratur.» Amrit Marie Pal Hansen, Bogmagasinet Arnold Busck

36 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2013

Andre versioner af bogen

Veronika lyder som harmonika, Rebecca Bach-Lauritsen

Vurderinger

Jens Kristian Juul-Zeuthen
Jens Kristian Juul-Zeuthenhar delt en vurderingfor 3 måneder siden
👍Værd at læse

Super god bog for de 10-13 årlige.

Lene Juel Kristensen
Lene Juel Kristensenhar delt en vurderingfor 3 år siden
🎯Læseværdig

En rigtig, rigtig fin, hjerteskærende og velskrevet historie, der både vil ramme børn og voksne

Morten Lund
Morten Lundhar delt en vurderingfor 3 år siden
🔮Overraskende
💧Tåreperser

Den er god👍👌🏻

Citater

Iris Barbara Sehested
Iris Barbara Sehestedhar citeretfor 3 måneder siden
Hun kysser ud i luften et par gange og vimser ud på badeværelset.
Jacob Henrik Amtsbiller
Jacob Henrik Amtsbillerhar citeretfor 4 måneder siden
DET ER IKKE TIL AT SIGE, hvor længe de har stået og grinet. Først hører Veronika deres grin inde i en drøm, hvor hun leger fanger i en trappeopgang og løber op og ned for at fange en eller anden, men hun kan ikke se den, hun er efter, kun høre, at den griner, hun kan ikke høre, om det er en dreng eller en pige, det kan lyde som begge dele, og lyden runger i trappeopgangen. Så stopper drømmen.
Veronika mærker, at den ene arm sover, hun åbner øjnene og ser bordet, husker, at hun lagde sit hoved på armene for at slappe af og få tiden til at gå, indtil de andre kom tilbage. Så hører hun latteren. Og hun løfter hovedet. Rundt om hende står alle fra den nye klasse og griner. Gipsansigterne – nu uden gips. Men med øjne. Der stirrer på Veronika. Og klamme munde, der griner grimt. Hun tæller dem.
21 munde. 21 børn. 21 grimme pattebørn.
De grimmeste 21 pattebørn, hun nogensinde har set.
Så kommer en voksen, og ved siden af hende et ansigt, hun kender. Hun kender øjnene. Brune og nysgerrige. Hun prøver at huske hvorfra. Kender hun ham fra en anden skole?
– Hej, siger hun til ham, uden at tænke over det. Drengen laver en grimasse.
– Det er hende der, siger han til læreren.
Og så husker Veronika det. Det er ham fra før. Ham, der kom ind i klassen. Ham, der spurgte, hvem hun var. Idioten med fregnerne og de lange ærmer. Pattebarn nummer 22.
– Vi var nede og se en film, siger læreren til Veronika. – Du må være Veronika.
– Nej, siger Veronika og ved ikke selv, hvorfor hun siger det. – Jeg må være gået forkert. Undskyld.
Veronika tager tasken på. Hun nikker høfligt til læreren, der ser forvirret ud. De grimme børn er så småt holdt op med at grine og er gået i gang med andre ting. Undtagen idioten, der bliver ved med at kigge på hende. Hun har lyst til at sige noget til ham. Et eller andet hårdt, men hun kan ikke finde på noget.
– Hvad hedder du, hvis du ikke hedder Veronika, siger han så.
– Hvad rager det dig, siger hun og ærgrer sig med det samme over det.
– Er det det eneste, du kan sige, siger han.
– Jeg kan også sige idiot, siger Veronika, og så går
hun.
– Det kan enhver idiot sige, råber han efter hende.
JOSEFINE LIGGER PÅ MAVEN og skriver sit nye skoleskema rent med tusser.
– De fag, jeg bedst kan lide, får de bedste farver, siger hun.
Josefine kan egentlig lide det hele, så det gør ikke den store forskel.
Alle fag.
Alle farver.
– Skal du ikke også lave sådan et flot skema, siger mor og prøver at rette på Veronikas hår, der stritter umuligt i alle retninger. Mors fingre lugter anderledes, end de plejer. Af en ny creme. Veronika hader nye lugte.
– Jeg fik ikke noget skema i dag, siger Veronika.
– Jeg fik skema, siger Josefine.
– Vi så film, siger Veronika.
Veronika kigger ud af vinduet. To piger går og snakker nede på fortovet. Veronika kan høre dem grine. Måske er det nogen fra den nye klasse. Hun kigger på deres ansigter, men synes ikke, hun har set dem før. På den anden side. Hun kan ikke huske et eneste ansigt fra klassen. Kun navnene i potteplanterne og

På boghylderne

Cille og Malle, Tina Ørneborg Wisler Schmidt
Tina Ørneborg Wisler Schmidt
Cille og Malle
  • 24
  • 2
ALMA, Dan
Dan
ALMA
  • 70
Børnebøger, Anna Debbie Terndrup Damm
Anna Debbie Terndrup Damm
Børnebøger
  • 23
For børn og barnlige sjæle, Lene Juel Kristensen
Lene Juel Kristensen
For børn og barnlige sjæle
  • 11
Selma, Helle Fischer Gaun
Helle Fischer Gaun
Selma
  • 8
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)