Mands Himmerig

„Sig mig, Dr. Vadum – har det aldrig gyst i Dem ved at tænke paa, hvad det er for en Slags Personer, vi for Tiden regeres af? De læser ikke Aviser, siger De. Godt. Men saa meget véd De dog, at det gaar i rivende Fart til Helvede med os. Og i den Situation sidder Nationens Udkaarne henne i Rigsdagen som Prangere i en Krostue og rafler om Vælgerstemmer. Vi vanæres af en forløjet Presse, der i Stedet for at være Folkets uegennyttige Oplyser og Vejleder mer og mer bliver en fræk Spekulation i Mobbens usleste Instinkter, – en Storindustri i Fruentimmerpjank, Teatersladder og Skandale. Og nu spørger jeg Dem, Dr. Vadum, kan De virkelig sidde roligt og se paa den Jammer?“

Der stod: „Ligesom det ved Oprettelsen af dette Bladforetagende var mit Ønske efter ringe Evne at bidrage til Oplysningens Fremme i vort Fædreland, saadan er det nu mit Haab, at det maa blive bevaret for Efterslægten som et Kulturens Tempel, hvor Ordet lyder rent og frit til Sandhedens Ære.“

Disse ofte citerede Linjer var bleven som Summen af den afdøde Bladkonges og Folkeførers hele Virksomhed. Hvor meget Forretnings- og Partimanden end i Aarenes Løb var vokset Idealisten over Hovedet hos den bondefødte Jyde – det kunde dog indtil det sidste mærkes paa ham, at han i sin Ungdom havde siddet ved Grundtvigs Fødder.