bookmate game
Trudi Canavan

Tusindårsreglen #1: Stjålen magi

Tyen læser arkæologi og trolddom. Han lever i en tid med store teknologiske opfindelser og videnskabelige fremskridt, men magien i hans verden er sparsom da den bruges af Det Leratianske Imperies mange maskiner.
Under en arkæologisk udgravning finder Tyen en bog. Han undres da han åbner den og kun ser blanke sider. En lille, mørk plet dannes pludselig på siden, derefter flere og flere. De breder sig og vokser sammen.
Goddag, mit navn er Vella, står der.
Vella blev skabt af en magtfuld troldmand for mange århundreder siden til at kunne optage al viden fra de som brugte hende. Vella tigger Tyen om at beholde og bruge hende. Det bliver starten på et eventyr og flugt fra andre troldmænd som også vil have fat i hende.

Rielle er en ung kvinde som siden sin barndom har vidst at hun er i stand til at bruge magi. Hun har lært at holde evnen hemmelig fordi kun præsterne har Englenes tilladelse til at udøve magi mens andre straffes hårdt og brutalt. Hun elsker at male og passer sin undervisning i templet. Men meget ændrer sig den dag hun møder og forelsker sig i den unge kunstner Izare og erfarer at en forleder — en person der lokker folk til at bruge magi — er i byen.

Inden længe slipper både Tyens og Rielles hemmeligheder ud, med dramatiske konsekvenser for dem begge.
273 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018
Oversætter
Camilla Clasen
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • lenehinzhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig

  • Mikkel Stokbro Holsthar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

  • Flemming Noachhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Jesper Skov Rosenbrockhar citeretfor 3 år siden
    „Nej.“ Rielle lod som om hun tænkte sig om mens hun tøvende holdt hånden over et af de få gule tørklæder. Hjertet begyndte at
  • Jesper Skov Rosenbrockhar citeretfor 3 år siden
    „Nej.“ Rielle lod som om hun tænkte sig om mens hun tøvende holdt hånden over et af de få gule tørklæder. Hjertet begyndte at hamre. Ville kvinden gætte hendes hensigt ud fra valget af tørklæde? „Blå er pænt. Men det ... er til en anden.“
    „Gul er en frisk, glad farve. Men den klæder ikke ret mange. Jeg tror at det her er et sikrere valg til en gave.“
    Mens kvinden bandt et tørklæde op der havde samme farve som mørke blade, gled musikantens sang over i en sørgelig vise om at være faret vild i skoven. Rielle kom til at tænke på at hun aldrig havde set en skov. Eller havet. Hun rystede på hovedet og pegede på det gule tørklæde.
    „Jeg kender modtageren rigtigt godt,“ forklarede hun. „Jeg ved at hun kan lide gul.“
    Sælgersken så ud som om hun ville sige Rielle imod, så trak hun til hendes lettelse på skulderen. „Nå, men hvis hun ikke kan lide det, kan du bytte det til et andet, forudsat det stadig er i god stand.“
    Rielle nikkede. Det kriblede i huden mens hun pruttede lidt om prisen fordi det ville have været underligt at lade være. Da hun talte mønterne op, forandrede musikantens sang sig igen, og en kuldegysning løb ned ad hendes ryg.
    „Din kærlighed er som solskin ...“ sang han til hende. Han nød tydeligvis legen.
    Sælgersken rullede omhyggeligt tørklædet sammen og pakkede det ind i et billigt stykke stof. Rielle undertrykte sin utålmodighed og ængstelse imens. Endelig kunne hun gå. Hun skyndte sig væk. Først da hun var drejet ind i den næste gade og så at det var en smal gyde, gik det op for hende at hun havde glemt at spørge om vej til bageren. Hun bandede lydløst og kiggede tilbage.
    En kvinde som gik nogle få skridt bagved, så på hende og smilede. Hendes tøj havde samme farve som ørkenen, og ansigtet var vejrbidt. Hun
  • Jesper Skov Rosenbrockhar citeretfor 3 år siden
    hamre. Ville kvinden gætte hendes hensigt ud fra valget af tørklæde? „Blå er pænt. Men det ... er til en anden.“
    „Gul er en frisk, glad farve. Men den klæder ikke ret mange. Jeg tror at det her er et sikrere valg til en gave.“
    Mens kvinden bandt et tørklæde op der havde samme farve som mørke blade, gled musikantens sang over i en sørgelig vise om at være faret vild i skoven. Rielle kom til at tænke på at hun aldrig havde set en skov. Eller havet. Hun rystede på hovedet og pegede på det gule tørklæde.
    „Jeg kender modtageren rigtigt godt,“ forklarede hun. „Jeg ved at hun kan lide gul.“
    Sælgersken så ud som om hun ville sige Rielle imod, så trak hun til hendes lettelse på skulderen. „Nå, men hvis hun ikke kan lide det, kan du bytte det til et andet, forudsat det stadig er i god stand.“
    Rielle nikkede. Det kriblede i huden mens hun pruttede lidt om prisen fordi det ville have været underligt at lade være. Da hun talte mønterne op, forandrede musikantens sang sig igen, og en kuldegysning løb ned ad hendes ryg.
    „Din kærlighed er som solskin ...“ sang han til hende. Han nød tydeligvis legen.
    Sælgersken rullede omhyggeligt tørklædet sammen og pakkede det ind i et billigt stykke stof. Rielle undertrykte sin utålmodighed og ængstelse imens. Endelig kunne hun gå. Hun skyndte sig væk. Først da hun var drejet ind i den næste gade og så at det var en smal gyde, gik det op for hende at hun havde glemt at spørge om vej til bageren. Hun bandede lydløst og kiggede tilbage.
    En kvinde som gik nogle få skridt bagved, så på hende og smilede. Hendes tøj havde samme farve som ørkenen, og ansigtet var vejrbidt. Hun

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)