Døden – en overlevelsesguide, Esben Kjær
Bøger
Esben Kjær

Døden – en overlevelsesguide

Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Dødshospitalerne

Godt 50.000 danskere dør hvert år. Af dem er en lille, privilegeret skare på højst 4.000 danskere så heldige at dø på hospice. Den gennemsnitlige liggetid er cirka 20 dage. Men meget mindre kan gøre det: «Bare et døgn kan gøre en forskel,« siger Jorit Tellervo. »Der er ro, nærvær – og et modigt personale. Og efter døden er der omsorg for de efterladte.«
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Særligt interesserede kan læse, hvad du kan forvente af de sundhedsprofessionelles palliative indsats i Sundhedsstyrelsens publikation »Anbefalinger for den palliative indsats« (2017).
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Og så er der hospitalspræsterne. Dem har jeg lyst til at slå et slag for. Ikke af religiøse årsager. Men fordi de kan noget særligt – nemlig at være med den døende og den pårørende i magtesløsheden.
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
»En af mine vigtigste funktioner som præst på et hospital er at tilbyde det afmægtige menneske at være med vedkommende i magtesløshedens rum – at være sammen i den ensomhed, sygdom, død og sorg bringer med sig,« siger Rigshospitalets præst Lotte Mørk.
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
giver ritualer os et sprog for og en ramme til at udtrykke ting, vi ikke ellers kan udtrykke. Og der er så rigeligt brug for at kunne udtrykke ting, der ikke kan udtrykkes, når det handler om død og sorg
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Og så er de døende optaget af, hvad der sker der efter døden
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Mange kredser også om tab af håb.
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
De døende er ifølge Lotte Mørk også optaget af at ville fortælle deres historie – gøre en slags kærlighedsstatus
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
»Få sagt og gjort ting, mens tid er. Det kan være svært, for måske erkender man ikke, at man skal dø. Men tal om gode minder, få sagt tak, tal om de sidste ting, I skal nå
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Sluttelig kan spørgsmål om tilgivelse fylde.
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Som pårørende er man hjemmehjælper, sagsbehandler, socialrådgiver, ambassadør, psykolog og sjælesørger – og ingen tager sig af én, heller ikke den pårørende selv, der har en tendens til at glemme og forsømme sig selv i processen. Derfor har pårørende bevisligt en overdødelighed, ligesom nogle får depressioner, mister venner og meget andet. Bliver udslidt. For slet ikke at tale om, hvis der er mindreårige børn i hjemmet – de risikerer at blive truet på udviklingen i en tid, hvor folk kan være syge flere år, før de dør.
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
At leve med en dødeligt syg person er at leve i en permanent undtagelsestilstand. En undtagelsestilstand, man ikke ved, hvornår ender
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
»Det er altafgørende, at der er tryghed, tillid og kontinuitet med de fagprofessionelle. Rammetrygheden er afgørende,« siger Henrik Larsen og tilføjer, at krav om effektivitet står i vejen. »Det kan ikke løses ordentligt i det nuværende system. Sundhedspersonalet vil gerne, men de har svært ved at finde ressourcerne.«
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Så er der sygeplejerskerne. Mange af dem tror, at det at tage sig af døende er en faglighed. Men som filosof og tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, der arbejder meget med etik i sundhedsvæsnet, siger: »Det handler ikke primært om redskaber, men om personlige egenskaber. Når man er sammen med mennesker i sorg, så gør man sig erfaringer, og hvis man er begavet nok, tager man ved lære. Det handler om karakteregenskaber mere end bestemte redskaber. Der er alt for meget fokus på redskaber og for lidt på egenskaber.«
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Og fordi vi som kultur er så uforberedte på døden, havner opgaven med at få os til at fatte, at vi skal dø, hos sundhedspersonalet. Det er ikke rimeligt, den burde have været løst på forhånd andre steder
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Der er problemer, og så er der vilkår. Ingeniører har problemer og har det fint med det. Præster har vilkår og har det fint med det. Men så er der læger: Vi har problemer og vilkår. Men læger og sygeplejersker kan have svært ved at skelne mellem de to
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
www.palliativ.dk/sidste-hjaelp.
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
Lotte Mørk om. Her er hendes beskrivelse af, hvad der typisk optager den døende: »For det første skal man være smertelindret. Før man er det, kan man ikke tage sig af andet.
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
For det andet er den døende typisk optaget af at tale om alt det vigtige. Ofte er indgangen til den samtale alt det, den døende ikke kan mere. Tab af værdier. Hvem er jeg? Hvem er jeg for dem, jeg elsker? Hvad er mine værdier? Hvad giver mig mening nu? »Det, der giver os værdi, giver os mening og dermed livskvalitet
Katrine Aaes Højer
Katrine Aaes Højerhar citeretfor 2 måneder siden
med, jeres forestående guldbryllup, eller hvad det nu kan være. Det kan man også leve på. Og urealistiske håb har det med at komme og bide én bagi, siger eksperterne.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)