100Læsere14Boghylder
0Vurderinger
25Citater

Citater fra »Døden – en overlevelsesguide« af Esben Kjær

Lise Kallestrup
Lise Kallestruphar citeretfor 9 dage siden
ude blandt andre mennesker – som belønner de efterladte for at undertrykke deres sorg ved at sige ting som »hvor bærer du din sorg flot«.
I bogen Sorg – når ægtefællen dør« fortæller Ellen Schultz følgende om behovet for at være stærk efter tabet af sin mand gennem mange år (David): »Jeg har en datter, to børnebørn og to oldebørn. Jeg elsker min familie, og de vidste også godt, jeg var ked af det, for jeg talte også med dem om det, men samtidig følte jeg, at det var mig, der skulle være den stærke efter Davids død. Jeg holdt igen på mine følelser og ønskede at være den, der stod parat til at trøste de andre. David havde været syg i flere år, og mine piger kaldte mig nogle gange for ‘seje mormor’ i den periode. Det ville jeg gerne leve op til. Jeg troede, det gjorde dem glade, hvis jeg kunne fortælle dem om noget, jeg havde gjort, været i haven og den slags, og jeg havde det sådan, at de ikke måtte være kede af det. Min datter sørgede også meget over tabet af sin far – og jeg ønskede ikke, de skulle bekymre sig om mig.«
Faktum er, at tabet af en ægtefælle er helt oppe i den allerøverste top af livsbelastende begivenheder, vi kan komme ud for. Der er stort set intet, der er hårdere. Og det bliver ikke lettere med alderen – det bliver ikke lettere, selv om døden er en mere synlig realitet for gamle mennesker end for yngre. Man kan – i modsætning til hvad man troede tidligere – ikke sørge på forskud, så det letter ingenting at døden var forventelig, og at alderdomssvækkelsen var til at tage og føle på.
Gamle mennesker skal insistere på retten til at sørge præcis lige så meget som alle andre. Og omverdenen skal give dem plads til det og støtte dem i det.
Lise Kallestrup
Lise Kallestruphar citeretfor 9 dage siden
Ældre og sorg

»Hvor gammel blev han?« spørger vi, når en ældre person er død. Logikken er, at jo ældre den døde blev, jo mindre er der grund til at sørge – for han fik jo et helt liv, og vi skal jo alle dø. Folk tænker, at sorg og alder hænger sammen, og at jo ældre folk er, når de mister, desto mindre er sorgen. Hvis du lige tænker efter et øjeblik, kan du sikkert godt fornemme, at hele tankegangen er uholdbar. Og det er da også, hvad sorgforskningen er nået frem til.
Der er absolut ingen sammenhæng mellem alder og sorg, og sorgen bliver ikke mindre, bare fordi man mistede sin mand i alders fylde. Sorgens intensitet afhænger først og fremmest af, hvor stor kærligheden er – og der er ingen grund til at tro, at den er blevet mindre af at have været gift i 50 år, måske snarere tværtimod.
Alligevel behandler resten af samfundet ældres sorg med en sådan ringeagt, at sorgforskere ligefrem taler om ‘bagatellisering af sorg hos ældre mennesker’. Vi siger »han havde jo alderen til det«, »det er jo den vej vi skal« og »det var godt, han fik fred«. Logikken er, at det er naturligt, at gamle mennesker dør. Det er det også. Men at dødsfaldet er naturligt, gør det ikke mindre pinsomt for den efterladte.
Ældre mennesker er desværre ofte præget af samme fejlagtige sorgforståelse, men deres sorg er stor, selv om den ifølge omverdenen burde være lille. Så de skjuler deres sorg og smiler tappert, når de er
Lise Kallestrup
Lise Kallestruphar citeretfor 9 dage siden
med dem.)
»Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis det var mig« (… »men jeg kunne sikkert have gjort det bedre end dig« – det er den uudtalte efterfølger til den sætning. Er det det, du har lyst til at sige lige nu?)
Og den værste: »Nu må du se at komme videre.« (Den efterladte er midt i en vanskelig proces, der handler om at få den døde med sig og finde et nyt ståsted i livet. Det er ikke op til dig at vurdere, om det går for langsomt, og når folk siger det, er det ofte drevet af folks egne behov for at slippe for den efterladtes sorg.)
Lise Kallestrup
Lise Kallestruphar citeretfor 9 dage siden
Det var det bedste, at han fik fred.« (Medmindre du var meget tæt på, ved du ikke, om den døde ønskede at leve videre, trods sine lidelser. I øvrigt ville det bedste være, at han havde overlevet og blevet rask.)
»Han er et bedre sted.« (Er du Gud? Så ved du ikke, om det rent faktisk er tilfældet.)
»Du klarer dit tab så flot.« (Hvad er det for et succeskriterium – er det en konkurrence?)
»Tiden læger alle sår.« (Gu’ gør den ej, den gør det højst muligt at leve
Lise Kallestrup
Lise Kallestruphar citeretfor 9 dage siden
Jeg har det stramt med sætningen ‘jeg kondolerer’. Kondolere lyder som ondulere, og det er noget, gamle damer får gjort ved deres hår – og ordet er nogenlunde lige så irrelevant og fremmedgørende. I moderne sprogbrug betyder ondulere også ‘at få ekspederet i en fart’ – og måske er det netop det, folk er ude på, når de ‘kondolerer’: at få vist deres (tydeligvis stærkt overkommelige) deltagelse i en ruf. Jeg foreslår, at du overlader det ord til dem oppe ved kommunen.
Liselotte Hansen
Liselotte Hansenhar citeretsidste år
arbejder med at lindre døende og meget syges fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle smerter. »En dødsdom åbner nogle muligheder. Man får en anden fornemmelse af, hvad der er
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Men sorg er et menneskeligt grundvilkår, som ingen, der elsker, slipper for. Kærlighed ender med, at nogen dør. Hvor der er kærlighed, kommer der på et tidspunkt også sorg. Og jo større kærlighed, jo større sorg – det er den djævelske handel, vi indgår, når vi elsker. Desværre stod det med sorgen i den del af kontrakten, der var trykt med små bogstaver, så vi overså det formentlig, da vi i sin tid skrev under.
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Her tænker du måske, at det er en psykolog, du har brug for. Det tror jeg ikke. For der, hvor du har ondt, er et sted, psykologerne har svært ved at nå. »Mit arbejde starter dér, hvor psykologens slutter,« siger tidligere hospitalspræst Preben Kok. Jeg synes, det er godt og rigtigt sagt. Jeg har selv haft langt mere glæde af at tale med dygtige præster end med psykologer. Jeg har hørt lignende historier fra mange andre. Navnlig hospitalspræster kan noget særligt – og det er ikke at få dig omvendt til Gud lige her på falderebet. Det er slet ikke dét, det handler om.
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Det er meget lettere for lægen at ordinere en kemokur mere end at tale med patienten om det eventuelt udsigtsløse i at give den.
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Læger fortæller om sygdomme, behandlingsmuligheder og prognoser. Men for patienten er det selve eksistensen, der pludselig vakler under dem. Mange læger mener ikke, at det er deres opgave at samle patienten op igen, efter at de har trukket det eksistentielle tæppe væk under dem.
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Jeg talte med en kvinde, der skulle dø fra sin mand og sine små børn. Hun havde et stort problem med, at ingen forlangte noget af hende. Hun ville have, at folk blev ved med at bede hende om ting – for det ville betyde, at hun stadig havde noget at tilbyde. Hun ville ses som en, der kunne noget, stadigvæk. At blive set handler om ikke at blive reduceret. Set og elsket på trods af det, den anden ser.«
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Tab af værdier. Hvem er jeg? Hvem er jeg for dem, jeg elsker? Hvad er mine værdier? Hvad giver mig mening nu? »Det, der giver os værdi, giver os mening og dermed livskvalitet. Folk er meget optagede af at bevare deres værdier, men sygdom gør, at man taber værdier. Mange er bange for at tabe det hele – at blive udslettet. ‘Hvem er jeg så nu?’ Det handler om at tabe mening og identitet,« fortæller Lotte Mørk.
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Det er vigtigt at have håb. Men håb om hvad? Hvis lægerne har udstyret din elskede med en sikker dødsdom, giver det så mening at håbe på overlevelse, hvis nu vi bare finder en ny urt, en ny healer, en ny behandling i Tyskland?
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Overgivelse er ikke det samme som at give op – man kan godt kæmpe videre. Overgivelse handler om at give slip på ansvaret for resultatet, for det er ikke dig og din indsats, der kommer til at bestemme, om din elskede lever eller dør. Moderne mennesker har en selvdestruktiv evne til at rage alt muligt ansvar til sig for ting, de ikke har kontrollen over.
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
Sorg starter, når folk bliver syge. Det er et tab af en fremtid,« siger sorgforsker Mai-Britt Guldin fra Aarhus Universitetshospital.
Kristine Elleby Mølbæk
Kristine Elleby Mølbækhar citeretsidste år
I dag fortryder jeg helt ind i min inderste sjæl, at jeg ikke overgav mig i tide til det, der skulle ske – til det faktum, at hans skæbne var ude af mine hænder. I stedet for at prøve at handle mig ud af min afmagt og fortrænge det uundgåelige skulle jeg have overgivet mig. Jeg skulle have stoppet med at prøve at erobre en magt over hans liv, der ikke var min. I stedet skulle jeg have brugt den sidste tid, hvor hans død vitterligt var uundgåelig, i et inderligt, langstrakt farvel
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)