Esben Kjær

Døden – en overlevelsesguide

Døden — En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen — men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv.

Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold.

Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg — og bogen er fuld af deres indsigter.
235 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Forlag
Gyldendal

Lignende bøger

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Steen Givardhar delt en vurderingfor 15 dage siden
    👍Værd at læse

    Virkelig brugbar 🙏💕

    Torben Holm Pedersenhar delt en vurderingfor 2 måneder siden
    👍Værd at læse

    Anette Mullerup Schmidthar delt en vurderingfor 7 måneder siden
    👍Værd at læse

Citater

    Marianne Juul Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Der er en vej ud: overgivelse. Ikke opgivelse, overgivelse. Overgivelse til det faktum, at det ikke er dig, der bestemmer, hvordan det her ender. Du kan sagtens blive ved med at gøre alt muligt (for eksempel finde nye behandlinger). Men du skal holde op med at tage ansvar for resultatet, for det er ikke op til dig. Du skal se rædslen i øjnene og overgive dig til magtesløsheden – til det grundvilkår, at du i bund og grund er fuldstændig, helt og aldeles magtesløs.
    Katrine Aaes Højerhar citeretsidste år
    – for mens mange andre kulturer har regler, ritualer og sociale konventioner, der griber den efterladte og gør det klart for omverdenen, hvordan man hjælper og støtter, har vi i Vesten – og i særdeleshed her i det kolde nord – aflært al den slags og lader i stedet de efterladte flyde af sted i et tomrum uden støtte fra slægt og venner og uden nogen form for viden om, hvordan man navigerer i den største krise i sit liv: tabet af ens elskede. Det er langt sværere at være efterladt i Danmark, end det behøvede at være, hvis vi var der for hinanden og havde en fælles kultur omkring død og sorg.
    Lise Kallestruphar citeretsidste år
    Jeg har det stramt med sætningen ‘jeg kondolerer’. Kondolere lyder som ondulere, og det er noget, gamle damer får gjort ved deres hår – og ordet er nogenlunde lige så irrelevant og fremmedgørende. I moderne sprogbrug betyder ondulere også ‘at få ekspederet i en fart’ – og måske er det netop det, folk er ude på, når de ‘kondolerer’: at få vist deres (tydeligvis stærkt overkommelige) deltagelse i en ruf. Jeg foreslår, at du overlader det ord til dem oppe ved kommunen.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)