Rachel Cusk

Omrids

En trykkende varm sommer tager forfatteren Faye til Athen for at undervise i et skrivekursus. Allerede i flyet på vej derned begynder livshistorierne at udfolde sig omkring hende, og hendes rejse bliver en rejse ind i andre menneskers fortællinger. Som en tom beholder med et lyttende øre lader hun sig udfylde af andres historier. Selvom der næsten intet røbes om Faye selv, tegner der sig gennem hendes spørgsmål og de mange samtaler et billede af en kvinde, der forsøger at komme sig over et stort tab.
Pressen skriver:
»Vanvittig interessant læsning… Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at have læst en kommende klassiker.«
****** — Femina
»Livskloge Rachel Cusk skriver sig ind under huden på sin læsere med en roman om kvinden alle har lyst til at betro sig til.«
***** — Politiken
»Fornyer romankunsten.«
***** — Kristeligt Dagblad 
»Cusk udforsker friheden ved at tie helt stille. Det er frysende gjort.«
Weekendavisen   

210 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Jesper Pedersenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    🙈Ikke min kop te

    Ikke en dårlig roman, men jeg bliver lidt træt af den cykliske opbygning og fremgangsmåde med kapitel efter kapitel med variationer over mødet mellem mennesker, beskrivende sekvenser og dialog. Muligvis er det en pointe i sig selv, som jeg har misset.

  • Henning Hürdumhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

  • daniadnanahmedhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👎Spring denne over

Citater

  • Anne-Mette Birkvad Deleuranhar citeretfor 2 år siden
    un havde siddet der, sagde hun, og tænkt over sin egen livslange vane med at forklare sig, og hun tænkte på denne styrke i tavsheden, der placerede folk uden for hinandens rækkevidde. I den senere tid, siden episoden – nu det hele var blevet sværere at forklare,
  • Anne-Mette Birkvad Deleuranhar citeretfor 2 år siden
    Hun havde ikke lagt mærke til den før den var væk, og det virkede næsten som om sammenbruddet af den struktur, den ligevægt, var skyld i den fortvivlede situation der fulgte. At hun blev forladt af én mand, førte med andre ord direkte til at hun blev overfaldet af en anden, indtil de to ting – episodens nærvær og ægtemandens fravær – nærmest kom til at virke som en og samme ting. Hun havde forestillet sig at afslutningen på ægteskabet, sagde hun, ville være en langsom opløsning af forholdets betydninger, en lang og smertelig omfortolkning, men i hendes tilfælde havde det slet ikke været sådan.
  • Anne-Mette Birkvad Deleuranhar citeretfor 2 år siden
    var en mærkelig idé at skrive på et andet sprog end ens eget. Det får næsten én til at føle sig skyldig, sagde hun, sådan som folk føler sig tvunget til at bruge engelsk, hvor må der være meget af dem selv der går tabt i den overgang, ligesom folk der får besked på at forlade deres hjem og kun tage nogle få livsvigtige ting med sig. Men der var også en renhed ved det billede der tiltrak hende, fyldt som det var med mulighed for at man kunne genopfinde sig selv. At blive befriet fra rod, både mentalt og verbalt, va

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)