Bøger
Niels Egebak

Eumeniderne

I slutningen af 1950‘erne begyndte danskerne for alvor at få øjnene op for de nye tendenser i fransk litteratur og teater, og der blev talt om “den nye roman” og “det nye teater”. Den unge danske litteraturkritiker Niels Egebak havde fingeren på pulsen, når det gjaldt Frankrig, og i “Eumeniderne” indfører han danskerne i den kulturelle og filosofiske baggrund fra ikoniske franske forfattere og filosoffer som Jean Paul Sartre, Albert Camus, Nathalie Sarraute og Samuel Beckett.
Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930–2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.
132 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

    metteovehar citeretfor 2 år siden
    »Den eneste måde, man kan tale om intetheden på, er at tale om den, som om den var noget, ligesom den eneste made, man kan tale om Gud på, er at tale om ham, som om han var et menneske, og ligesom den eneste måde, man kan tale om mennesket på – selv vore antropologer har opdaget dette – er at tale om det, som om det var en termit.«

    Alle disse romaner og skuespil er lige så mange forsøg på at tale om intetheden, om den forfærdelige intethed, der afslører sig for den menneskelige tanke, når vi forsøger at tænke eksistensen. Og tilbage er blevet en fortvivlet bevidsthed om, at intet kan nævnes og intet siges, og et ønske om et fravær, der er mindre »tomt end eksistensen.«
    metteovehar citeretfor 2 år siden
    konfrontationen mellem mennesket og et tavst univers, hvor tavsheden ikke gøres til en nægten at give svar, men bevarer hele sin fylde og betydning: at der ikke er nogen til at svare. Først stillet over for denne virkelige tavshed har mennesket en mulighed for at finde sig selv, også selvom det gang på gang farer vild, fordi det giver tingene sit eget ansigt, lyver og viger udenom
    metteovehar citeretfor 2 år siden
    Men ved at tale om sig selv og sin egen besættelse fortæller han om det moderne menneske og dets angst – ligesom Eugène Ionesco mener at gøre det – og hans helt personlige søgen, denne personlige odyssé, bliver i hans kunst til et symbol på menneskets lod, til et billede af »denne nyttesløse passion«, der blusser op en kort stund mellem fødsel og død for atter at synke ned i forglemmelsen. Men samtidig et billede af en passion, som i den korte tid, den eksisterer, dog forsøger at kaste et lys ind over sin eksistens, søger at gribe og forstå den i et forsøg, som aldrig lykkes, fordi man ikke på én gang kan eksistere og forstå, fordi eksistensen er et stadigt forløb, der aldrig lader sig fastholde, og som først kan fastholdes, når det er stivnet og dødt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)