Philip Pullman

Ravkikkerten

Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Åh, Will,“ sagde hun, „hvad skal vi dog stille op? Hvad kan vi gøre? Jeg vil jo være sammen med dig, så længe jeg lever. Jeg vil kysse dig og lægge mig til
Stine Weirsøe Flamant
Stine Weirsøe Flamanthar citeretfor 2 år siden
„Nej,“ sagde han, „men det er en særlig form for urimelighed; det er ligesom et jordskælv eller en syndflod. Det kan virke urimeligt, men det er ikke nogens skyld, at det sker.
Stine Weirsøe Flamant
Stine Weirsøe Flamanthar citeretfor 2 år siden
„Men det er heller ikke rimeligt, at du skal sørge for alt det.“
„Nej,“ sagde han, „men det er en særlig form for urimelighed; det er ligesom et jordskælv eller
Stine Weirsøe Flamant
Stine Weirsøe Flamanthar citeretfor 2 år siden
Han fulgte de små dansende bevægelser på jorden omkring sig og fandt det lettere at følge skyggerne, hvis han ikke så direkte på dem. De var mere villige til at lade sig se ud ad øjenkrogen. Da han nævnte det for Lyra, sagde hun: „Det er negativ duelighed.“
„Hvad skal det sige?“
„Det var digteren Keats, som først fandt på det. Dr. Malone kender også til det. Det er sådan, jeg læser alethiometeret. Det er sådan, du bruger kniven, ikke?“
Stine Weirsøe Flamant
Stine Weirsøe Flamanthar citeretfor 2 år siden
Hun kastede en mental livline til sit fysiske jeg og forsøgte at genkalde sig følelsen af det: Alle de sanselige oplevelser, der udgjorde det levende liv. Hun huskede sig selv på, hvordan det føltes, når hendes ven, Atal, lod sin bløde snabelspids stryge mod hendes hals; huskede på smagen af bacon og æg, genoplevede den triumferende kraftanstrengelse, der på en bjergbestigning bar hende op over en klippekant; erindrede fingrenes dans hen over computerens tastatur; forestillede sig duften af friskbrygget kaffe; følte atter varmen i sin seng på en vinternat.
Og langsomt holdt hun op med at bevæge sig; livlinen holdt hende fast, mens hun stadig mærkede vægten og styrken af strømmen, der trak og trak i hende, mens hun hang mellem himmel og jord.
Stine Weirsøe Flamant
Stine Weirsøe Flamanthar citeretfor 2 år siden
Lyra nikkede og sagde: „Ja, det skal jeg nok, men jeg er ikke så stærk, som jeg plejer at være, og jeg er ikke tapper, ikke særlig tapper, i hvert fald.
Stine Weirsøe Flamant
Stine Weirsøe Flamanthar citeretfor 2 år siden
Lysbenene blev længere og virkede, som om de stavrede af sted for at føle sig vej frem mod kanten, mens hagl og regn næsten skjulte deres fodfæste
Stine Weirsøe Flamant
Stine Weirsøe Flamanthar citeretfor 2 år siden
Natten er kold og sart og fuld af engle
som banker de levende ned. Fabrikkerne lyser,
klokken høres ikke.
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Langt om længe gik Will, Lyra, deres to daimoner, Mary og Serafina Pekkala
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Da det blev morgen, gik Will og Lyra atter ud på
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Ude i bønnemarken, dvask i den sene eftermiddagshede, hørte Mary Atals stemme, og hun kunne ikke afgøre, om hun var begejstret eller opskræmt: Var der mon faldet endnu et træ? Havde
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Mary kunne ikke sove. Hver gang hun lukkede sine øjne, var der noget, som gjorde hende svajende svimmel, som om hun stod på randen af en afgrund; hun vågnede gispende, knuget af frygt
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Nu kom Will fra sit bad i floden, og dernæst trådte
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
„Det er Will,“ sagde Lyra, „han er fra din verden; kan du huske, at jeg fortalte dig om ham?“
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Den vidtstrakte gyldne prærie, som Lee Scoresbys
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
En eksplosion lige over bakketoppen rystede jorden og fik sten og jordklumper til at fyge højt op i luften. Lyra skreg, og Will greb sig til brystet
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
På dette tidspunkt var Will og Lyra fuldstændig gennemblødte af regnen. Skælvende og ødelagte af smerter tumlede de blindt gennem mudderet,
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Nu blev himlen flænget af lyn, og det første øresønderrivende
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Hele dagen lang var hæren i samling og aktivitet. Engle fra Lord Asriels styrker fløj højt op
Jakob Nexø Drud
Jakob Nexø Drudhar citeretfor 2 år siden
Fader Gomez trådte gennem vinduet i aftensolens lange, blide stråler
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)