Lærende organisationer er mulige, siger Senge, fordi vi alle dybest set er „learners”. Allerede i bogens indledning definerer han, hvad en lærende organisation er. Det er en organisation, hvor mennesker kontinuerligt udvider deres kapacitet i forhold til at skabe de resultater, som de virkelig har lyst til at skabe, hvor nye og ekspansive tankemønstre får næring, hvor kollektive aspirationer bliver frisat, og hvor mennesker kontinuerligt lærer, hvorledes man lærer sammen. Noget grundlæggende i dette er at anerkende og se, at virksomheders og menneskers udfoldelser også er systemer; de er også bundet sammen i usynlige mønstre af indbyrdes forbundne handlinger, som ofte er flere år om til fulde at udfolde deres indbyrdes indflydelse på hinanden. Det har vi svært ved at forstå, og derfor fokuserer vi ofte på isolerede dele af systemet og undrer os over, hvorfor vore dybeste problemer aldrig synes at blive løst. Sagt med andre ord: Den femte disciplin er systemtænkningen og den, der samler og integrerer de fire andre discipliner og får det til at samle sig til en helhed i teori og praksis. Den femte disciplin minder hele tiden om, at helheden er større end summen af enkeltdelene.
De fire andre discipliner er:
Personlig beherskelse, som er arbejdet med forpligtetheden