Bøger
Kirsten Sonne Harild

Pjok og Petrine 16 – Klar, parat, kør!

    Vibe Würthhar citeretsidste år
    nikker.
    Hendes lille Pjok løb jo nærmest som en rigtig væddeløbshest.
    „Det var faktisk ret fedt at køre så hurtigt, ikke? Altså selvom det bumpede lidt meget.“
    „Jo, jeg vil også have en hestevogn til Belle,“ siger Rikke.
    „Jamen, det er jo også meningen. Og så kan vi lave løb på rideskolens
    Vibe Würthhar citeretsidste år
    Jo, jeg vil også have en hestevogn til Belle,“ siger Rikke.
    „Jamen, det er jo også meningen. Og så kan vi lave løb på rideskolens
    Vibe Würthhar citeretsidste år
    Belle,“ siger Rikke.
    „Jamen, det er jo også meningen. Og så kan vi lave løb på rideskolens
    Vibe Würthhar citeretsidste år
    Hjulene på vognen knager, pigerne bumper op og ned i sædet. Kurven hopper rundt i bunden og lander på siden, så en slikpose falder ud.

    Marken suser forbi i lynende tempo.
    „Prrr, prrr!“ prøver Petrine igen og trækker i tømmerne, alt hvad hun kan.
    Er Pjok løbsk?
    Nej, heldigvis ikke mere. Nu begynder han endelig at sænke farten. Han er forpustet og har helt udspilede lyserøde næsebor, da Petrine er kommet af vognen og skynder sig hen til hans hoved for at berolige ham.
    „Hvad tror du, han blev bange for?“ spørger Rikke, der også er kommet af vognen.
    „Ved det ikke, måske er der virkelig en puma,“ siger Petrine og kigger rundt for at se, om hun kan få øje på, hvad det var, der skræmte hendes hest.
    Og der er de. To små hjortekalve, der går i skovkanten og græsser.
    „Dér, der er pumaerne,“ siger hun så og peger. „Se Pjok, det er bare to små hjorteunger.“
    Pjok drejer hovedet og kigger på de to små kalve. Nu, hvor han har set, hvad det var, der puslede i skoven, er han ikke bange mere.
    „Pjok, altså, du må ikke sådan lade dig skræmme,“ siger Petrine.
    „Nej, det må han ikke,“ siger Rikke. „Men …“
    „Men hvad?“ spørger Petrine.
    „Men lagde du lige mærke til, hvor hurtigt han kunne løbe med den vogn?“

    Petrine nikker.
    Hendes lille Pjok løb jo nærmest som en rigtig væddeløbshest.
    „Det var faktisk ret fedt at køre så hurtigt, ikke? Altså selvom det bumpede lidt meget.“
    Monica Kongensbjerghar citeretfor 2 år siden
    forbi?“ spørger Rikke, da hun har sat kurven på vognen, og laver sin stemme om, så hun lyder som en fin dame.
    „Ja, jeg er bange for den store skov ved bjergene,“ svarer Petrine. „Der er noget med, at der bor nogle farlige pumaer. De har angrebet både heste og damer, flere gange.“
    „Åh, nej,“ sukker Rikke og sætter hånden for munden. „Lad os ikke håbe, at vi møder dem. Er der noget, vi kan tage med for at jage dem væk?“
    „Jeg har pakket en revolver,“ siger Petrine og sprutter af grin ved synet af Rikkes bekymrede ansigt.
    Rikke er så god til at lege.
    Petrine går rundt og spænder seletøjet og tjekker to gange, at alt sidder, som det skal.
    Nu er Pjok og pigerne klar til tur. De vinker farvel til mor.
    „Jeg trækker ham ud af gården og lidt ned ad vejen,“ siger Petrine. „Du
    Monica Kongensbjerghar citeretfor 2 år siden
    Klar til tur? Nej, ikke helt klar

    Det er lige, som de lovede i tv. Solen skinner fra en skyfri himmel. Markerne dufter af det modne korn, og fuglene svæver højt under himlen.
    Pigerne er stået tidligt op og har taget morgenmaden med ud i gården. Nu skal Pjok ordnes og gøres fint i stand.
    Han får lov til at spise lidt hø, mens han får vasket hale og man og bliver børstet, til han skinner.
    Indimellem tager pigerne en bid af deres morgenmad, og så snupper Pjok også en tot hø mere og kigger tilfreds på dem imens.

    Endelig er han ved at være klar.
    Pigerne har taget deres kjoler og parasoller med over til stalden og skynder sig ind i en boks og skifter, inden de kommer ud med pjoks seletøj.
    De er fine med flæser og skørter og små hatte med skygger på. Og det ser næsten ud, som om Pjok ser, at tøjet er mere festligt end normalt. Han kigger sådan lidt nysgerrigt efter dem, når de går rundt om ham.
    „Så, Pjok. Vi skal køre forbi den store skov og besøge Sarahs land ude vestpå,“ siger Petrine og lægger forsigtigt den røde køresele på ham.
    Han reagerer næsten ikke. Han har mere travlt med at se efter Rikke, som går og pakker lækre ting ned i den kurv, de skal have med.
    Kage, slik … gulerødder.
    Kan det virkelig passe? Er der gulerødder med? Til mig? Det er da en smart opfindelse sådan en vogn, hvis man kan have så dejlige ting med, er det, som om Pjok tænker. Han kigger langt efter den bugnende kurv.
    „Kan du så lige vende hovedet, når jeg skal give dig trense på?“ siger Petrine og griner ad sin gulerods-glade hest.
    „Er der mon nogle farlige steder, vi skal forbi
    Monica Kongensbjerghar citeretfor 2 år siden
    tjekker to gange, at alt sidder, som det skal.
    Nu er Pjok og pigerne klar til tur. De vinker farvel til mor.
    „Jeg trækker ham ud af gården og lidt ned ad vejen,“ siger Petrine. „Du må gerne sætte dig op.“
    Monica Kongensbjerghar citeretfor 2 år siden
    Nu er Pjok og pigerne klar til tur. De vinker farvel til mor.
    „Jeg trækker ham ud af gården og lidt ned ad vejen,“ siger Petrine. „Du må gerne sætte dig op.“
    Monica Kongensbjerghar citeretfor 2 år siden
    Klar til tur? Nej, ikke helt klar

    Det er lige, som de lovede i tv. Solen skinner fra en skyfri himmel. Markerne dufter af det modne korn, og fuglene svæver højt under himlen.
    Pigerne er stået tidligt op og har taget morgenmaden med ud i gården. Nu skal Pjok ordnes og gøres fint i stand.
    Han får lov til at spise lidt hø, mens han får vasket hale og man og bliver børstet, til han skinner.
    Indimellem tager pigerne en bid af deres morgenmad, og så snupper Pjok også en tot hø mere og kigger tilfreds på dem imens.

    Endelig er han ved at være klar.
    Pigerne har taget deres kjoler og parasoller med over til stalden og skynder sig ind i en boks og skifter, inden de kommer ud med pjoks seletøj.
    De er fine med flæser og skørter og små hatte med skygger på. Og det ser næsten ud, som om Pjok ser, at tøjet er mere festligt end normalt. Han kigger sådan lidt nysgerrigt efter dem, når de går rundt om ham.
    „Så, Pjok. Vi skal køre forbi den store skov og besøge Sarahs land ude vestpå,“ siger Petrine og lægger forsigtigt den røde køresele på ham.
    Han reagerer næsten ikke. Han har mere travlt med at se efter Rikke, som går og pakker lækre ting ned i den kurv, de skal have med.
    Kage, slik … gulerødder.
    Kan det virkelig passe? Er der gulerødder med? Til mig? Det er da en smart opfindelse sådan en vogn, hvis man kan have så dejlige ting med, er det, som om Pjok tænker. Han kigger langt efter den bugnende kurv.
    „Kan du så lige vende hovedet, når jeg skal give dig trense på?“ siger Petrine og griner ad sin gulerods-glade hest.
    „Er der mon nogle farlige steder, vi skal forbi?“ spørger Rikke, da hun har sat kurven på vognen, og laver sin stemme om, så hun lyder som en fin dame.
    „Ja, jeg er bange for den store skov ved bjergene,“ svarer Petrine. „Der er noget med, at der bor nogle farlige pumaer. De har angrebet både heste og damer, flere gange.“
    „Åh, nej,“ sukker Rikke og sætter hånden for munden. „Lad os ikke håbe, at vi møder dem. Er der noget, vi kan tage med for at jage dem væk?“
    „Jeg har pakket en revolver,“ siger Petrine og sprutter af grin ved synet af Rikkes bekymrede ansigt.
    Rikke er så god til at lege.
    Petrine går rundt og spænder seletøjet og tjekker to gange, at alt sidder, som det skal.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)