Ude af verden

Kunne ikke røre mig. Det klemte mig fast. Bare jeg ikke havde været så bange. For pludselig så jeg verden. Ikke bare som klipper og jord og græs og planter, med en masse forhindringer overalt, nej jeg fik en slags mystisk overblik; det strakte sig uendelig langt i alle retninger, og så var det helt åbent, du skulle have set det! Det kan ikke beskrives. Det var svimlende. Og så, lige pludselig, var jeg nede på jorden igen. Jeg løb og løb, i flere minutter, inden jeg fik samlet mig. Det kan ikke sammenlignes med noget. Der er så meget mere her end I tror! Vi er ikke alene. Der er andre. Ikke bare biller og snegle og edderkopper og myrer. Der er mere. Der er liv. Sateme så.
Efter den oplevelse bliver hverdagen mere triviel, alt mylderet foran tuen, transporten af mad frem og tilbage, systemet med en dronning og arbejdsmyrer og soldater synes meningsløst for ham, så han tager ind i skoven og slår sig ned alene, gør kun det han skal, samler lidt mad, ellers funderer han på hvad det egentlig var han så. Hvad han i et glimt havde fået indsigt i. Det han til de andre havde omtalt som det hellige. For flere fulgte ham. Der opstod en hel lille koloni derude i skoven, af troende myrer. De ventede på at blive hentet. De ventede på en indgriben. De ville løftes op. Se verdens grænser forsvinde