Bøger
Karl Ove Knausgård

Ude af verden

Året er 1996. Den 26-årige Henrik Vankel er taget til Nord-norge, hvor han har fået arbejde som lærervikar. Han har det godt, indtil den dag det går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever.
Med udgangspunkt i forholdet mellem Henrik og den unge pige Miriam fortælles her en besættende kærlighedshistorie. Men Ude af verden er også beretningen om en ung mands opvækst i Norge i 1980‘erne, historien om hans forældre og bedsteforældre samt et fabelagtigt generationsportræt.
»Overvældende norsk roman-debut … Ude af verden er cremen af ny norsk prosalitteratur… Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig.«
— Svend Skriver, Kristeligt Dagblad
»Bare læg jer til rette, for Knausgård holder… Det er en pine og en lyst at vandre i dette Henriks hele hule helvede … en pine for enhver, der har bare en rem af huden, som bogen kan piske på — og en lyst, fordi det er en lyst at læse, så mærkelig er litteraturen jo, når den lykkes. Og lykkedes, det er Ude af verden. »
— Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
»… virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge.«
— Jens Andersen, Berlingske Tidende
»Knausgårds murstensroman om Henrik Vankels kamp med skammen udfolder en suveræn fortælleteknik og store psykologiske ambitioner.«
— Søren Vinterberg, Politiken
922 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2013
Udgivelsesår
2013
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Poul Mørk Hansenhar citeretfor 5 år siden
    Kunne ikke røre mig. Det klemte mig fast. Bare jeg ikke havde været så bange. For pludselig så jeg verden. Ikke bare som klipper og jord og græs og planter, med en masse forhindringer overalt, nej jeg fik en slags mystisk overblik; det strakte sig uendelig langt i alle retninger, og så var det helt åbent, du skulle have set det! Det kan ikke beskrives. Det var svimlende. Og så, lige pludselig, var jeg nede på jorden igen. Jeg løb og løb, i flere minutter, inden jeg fik samlet mig. Det kan ikke sammenlignes med noget. Der er så meget mere her end I tror! Vi er ikke alene. Der er andre. Ikke bare biller og snegle og edderkopper og myrer. Der er mere. Der er liv. Sateme så.
    Efter den oplevelse bliver hverdagen mere triviel, alt mylderet foran tuen, transporten af mad frem og tilbage, systemet med en dronning og arbejdsmyrer og soldater synes meningsløst for ham, så han tager ind i skoven og slår sig ned alene, gør kun det han skal, samler lidt mad, ellers funderer han på hvad det egentlig var han så. Hvad han i et glimt havde fået indsigt i. Det han til de andre havde omtalt som det hellige. For flere fulgte ham. Der opstod en hel lille koloni derude i skoven, af troende myrer. De ventede på at blive hentet. De ventede på en indgriben. De ville løftes op. Se verdens grænser forsvinde

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)