Bøger
Peter Gotthardt

Kongebørn 3: Blændværk og drageguld

De tre søskende Signy, Regin og Buri må flygte for livet, da deres far bliver dræbt af vikingehøvdingen Hærulv. Et sted langt mod øst bag de høje fjelde ligger et fremmed rige, hvor de håber at få hjælp til at hævne deres far og genvinde deres hjemland. Undervejs kommer de gennem en verden befolket af troldkvinder, genfærd, alfer, jætter og mennesker i dyreham. De tre kongebørn får brug for alt deres mod og beslutsomhed for at holde ud — og holde sammen.
Dette er tredje afsnit i fantasyserien Kongebørn.
“Exciting and well-told Viking story with many threads about creatures of Norse mythology. Along the way, both the children and the evil chieftain narrate, and the shifts help to keep the pace up and make the story engaging. Highly recommended!” — DBC Peter Gotthardt (f. 1946) er en anerkendt dansk børnebogsforfatter. Han har udgivet et utal af bøger, heriblandt Elverdronningens riddere, Det fortryllede slot, Elverdronningens børn, Den magiske falk, Elverfolkets skæbne og Eventyr fra Elverland.
31 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • mariehoghsorensenhar citeretfor 3 år siden
    Rødkælk havde fjernet rebene fra Signys arme og ben.
    Da de alle tre var fri, pegede Rødkælk på klippevæggen, hun var kommet ned ad.
    Det kan hun da ikke mene! tænkte Buri. At vi skal klatre op ad en lodret klippe? Det er umuligt.
    Men Regin var allerede på vej op. Klippens overflade var ujævn og gennemskåret af sprækker. Der var fremspring at gribe fat i og revner, hvor man kunne få fodfæste.
    Regin klatrede støt og roligt opad. Så var det Buris tur. Rødkælk klatrede lige over ham og viste ham de bedste steder at holde fast. Han bed tænderne krampagtigt sammen og undgik omhyggeligt at se ned. Sveden sprang frem på hans ryg, og benene skælvede under ham. Men pludselig havde han nået kanten og var oppe.
    Signy var bagest. Hun havde de længste arme og ben, så det gik lettere for hende.
    De tre børn sad
  • mariehoghsorensenhar citeretfor 3 år siden
    mene! tænkte Buri. At vi skal klatre op ad en lodret klippe? Det er umuligt.
    Men Regin var allerede på vej op. Klippens overflade var ujævn og gennemskåret af sprækker. Der var fremspring at gribe fat i og revner, hvor man kunne få fodfæste.
    Regin klatrede støt og roligt opad. Så var det Buris tur. Rødkælk klatrede lige over ham og viste ham de bedste steder at holde fast. Han bed tænderne krampagtigt sammen og undgik omhyggeligt at se ned. Sveden sprang frem på hans ryg, og benene skælvede under ham. Men pludselig havde han nået kanten og var oppe.
    Signy var bagest. Hun havde de længste arme og ben, så det gik lettere for hende.
    De
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)