Kongebørn 3: Blændværk og drageguld

Rødkælk havde fjernet rebene fra Signys arme og ben.
Da de alle tre var fri, pegede Rødkælk på klippevæggen, hun var kommet ned ad.
Det kan hun da ikke mene! tænkte Buri. At vi skal klatre op ad en lodret klippe? Det er umuligt.
Men Regin var allerede på vej op. Klippens overflade var ujævn og gennemskåret af sprækker. Der var fremspring at gribe fat i og revner, hvor man kunne få fodfæste.
Regin klatrede støt og roligt opad. Så var det Buris tur. Rødkælk klatrede lige over ham og viste ham de bedste steder at holde fast. Han bed tænderne krampagtigt sammen og undgik omhyggeligt at se ned. Sveden sprang frem på hans ryg, og benene skælvede under ham. Men pludselig havde han nået kanten og var oppe.
Signy var bagest. Hun havde de længste arme og ben, så det gik lettere for hende.
De tre børn sad

mene! tænkte Buri. At vi skal klatre op ad en lodret klippe? Det er umuligt.
Men Regin var allerede på vej op. Klippens overflade var ujævn og gennemskåret af sprækker. Der var fremspring at gribe fat i og revner, hvor man kunne få fodfæste.
Regin klatrede støt og roligt opad. Så var det Buris tur. Rødkælk klatrede lige over ham og viste ham de bedste steder at holde fast. Han bed tænderne krampagtigt sammen og undgik omhyggeligt at se ned. Sveden sprang frem på hans ryg, og benene skælvede under ham. Men pludselig havde han nået kanten og var oppe.
Signy var bagest. Hun havde de længste arme og ben, så det gik lettere for hende.
De