Anthony Doerr

Alt det lys vi ikke ser

    Hannehar citeretfor 4 år siden
    Under dagenes overflade kæmper drenge på en halv snes forskellige arenaer. Fire hundrede børn kravler langs æggen på en ragekniv.
    Benjamin Max Bernhard Funkhar citeretfor 8 måneder siden
    Den ægte arier er lyshåret som Hitler, slank som Göring og høj som Goebbels ...”
    Sven Kolstruphar citeretsidste år
    Von Rumpel glæder sig over at vide at han er det eneste menneske i verden der har det privilegium at kunne smage den, inden den er borte for altid
    Sven Kolstruphar citeretsidste år
    “Kisten væltede, og hun gled hele vejen ned til næste etage. De var chokerede, men hun så fuldkommen upåvirket ud!”
    Sven Kolstruphar citeretsidste år
    han ryger så meget at det er som om han er ved at forvandle sig selv til aske
    Troels Balmer Christensenhar citeretsidste år
    Marie-Laure kommer til at tænke på en linje fra Jules Verne: Videnskab, unge ven, skabes af fejltrin, men det er nyttige fejltrin fordi de ét efter ét fører til sandheden.
    Troels Balmer Christensenhar citeretsidste år
    Det glæder Marie-Laure at høre smilet i hans stemme. Men under det kan hun høre hans tanker der flakser som fangede fugle. “Hvad skal det sige, Papa, at de besætter os?”
    “Det betyder at de parkerer deres lastbiler på vores torv.”
    “Skal vi så tale deres sprog?”
    “Vi skal måske stille uret en time frem.”
    Troels Balmer Christensenhar citeretsidste år
    Hvor ville han ønske at han havde øjne at se ultraviolet med, øjne at se infrarødt med, øjne der kunne se de radiobølger som myldrer over himlen i skumringstimen, skærer sig gennem husets mure.
    Flemming Kousgaard Mikkelsenhar citeretfor 2 år siden
    Fanget
    Et lys kommer til syne; et lys som ikke, det beder Werner til, blot brænder i hans fantasi: en ravgul stråle der vandrer gennem støvet.
    Susanne Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Ledninger og spoler af kobbertråd og en stemme i radioen der rækker én en væv som man kan væve sine drømme på.
    Kirsten Brøchner Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    Han vasker hendes hår. Om og om igen lader Marie-Laure fingrene trawle gennem sæbeskummet som for at bestemme dets vægt. Med hensyn til hans datter har der altid været noget let panisk dybt inde i ham: en frygt for at han ikke er nogen god far, at han gør alting forkert. At han aldrig helt har forstået reglerne. Alle disse parisiske mødre der skubber deres barnevogne gennem Jardin des Plantes eller ser på tøj i stormagasinerne – det forekom ham at disse kvinder nikkede til hinanden når de mødtes, som om de alle sammen sad inde med en eller anden hemmelig viden som han ikke havde adgang til. Hvordan skulle man nogensinde kunne vide med sikkerhed at man gør det rigtige?
    Men der er også stolthed – over at han har gjort det alene. At hans datter er så nysgerrig, så ukuelig. Der er ydmygheden i at være far til så stærkt et menneske; som om hans rolle kun har været at sætte noget andet og større og vigtigere i verden. Sådan føles det nu, tænker han da han knæler ved siden af hende og skyller hendes hår: som om hans kærlighed til sin datter er på vej til at bryde ud af hans krops grænser. Husets mure kunne vælte, ja, hele byen forsvinde omkring dem, og stadig ville styrken i den følelse ikke svækkes.
    Afløbet pludrer; det overfyldte hus trækker sig sammen om dem. Marie vender sit våde ansigt opad. “Du rejser. Ikke?”
    Lige nu er han glad for at hun ikke kan se ham.
    “Madame fortalte mig om telegrammet.”
    “Jeg er ikke væk så længe, Marie. En uge. Ti dage, højst.”
    “Hvornår?”
    “I morgen. Inden du vågner.”
    Hun læner sig frem på knæene. Hendes ryg er lang og hvid og brudt af rygsøjlens tapper. Engang faldt hun i søvn med hans pegefinger knuget i hånden. Engang lå hun på nøglerummets gulv med sine bøger og bevægede fingrene som edderkopper over siderne.
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    de der er vendt tilbage, er forandrede, fornemmer hun; de er ældre end de skulle være, som om de har opholdt sig på en anden planet hvor tiden gik hurtigere
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    den behagelige, trygge tavshed som elskende kan dele
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    Den anden dåse
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    Kaptajn Nemos sidste ord
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    Etienne LeBlancs anholdelse
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    Ved verdens kant
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    Otte
    9. august 1944
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    En verdensomsejling under havet
    Ian Copplehar citeretfor 3 år siden
    Rue des Patriarches
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)