Intet nyt fra vestfronten

Vi ser mennesker leve, som mangler issen; vi ser soldater løbe med begge fødderne skudt væk, og de humper på de splintrede benpiber hen til det næste hul; en korporal kryber to kilometer på hænderne og slæber de knuste knæ efter sig; en anden går hen til forbindspladsen med hænderne fast ind mod tarmene, som truer med at vælde ud; vi ser folk uden mund, uden underkæbe, uden ansigt; vi træffer en, som i to timer har klemt pulsåren på sin arm

som fjerde mand jeg selv, Paul Bäumer

Den næsten totale decimering undervejs giver plads til et vist venskab, men til sidst er der ingen at være venner med, for de er døde alle sammen, ædt op af stål, tygget i stumper af granatsplinter, kvalt af giftgas.