Bøger
Jens Christian Grøndahl

Fire dage i marts

En roman om længslen efter frihed og om alle de familiebånd, der på godt og ondt binder os sammen.
Da den 48-årige arkitekt Ingrid Dreyer får besked om hendes søn er fængslet for et groft overfald, sætter det en lang række tanker i gang om hendes forhold til sønnen, om en hendes valg i livet og om hendes egen opvækst.
«Eminent stemningskunst fra Grøndahl. Jens Christian Grøndahls nye roman er fuld af knivskarpe, urovækkende iagttagelser af moderne familieliv.»
— Politiken
«Det er en mesterlig roman. Fantastisk velskrevet, vedkommende og ætsende aktuel for alle os, der engang var og i dag har børn.»
— Jens Andersen, Berlingske Tidende
“… en begavet analyse af de brudte familier og det splittede samfunds problemer.”
— Klaus Rothstein, Weekendavisen
«Portrætterne af Ingrid, Berthe og Ada er nænsomme, nuancerede og troværdige. Sproget er smukt, og hvert et ord er ren nydelse at læse. Det er en fornøjelse på det varmeste at anbefale denne fantastiske roman.”
— Litteratursiden
386 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2014
Udgivelsesår
2014

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Inge Merete Nielsenhar citeretfor 7 år siden
    Abdel vil måske kunne reddes, men de andre er der formentlig ikke andet at stille op med end at spærre dem inde som vilde dyr, der en gang om dagen får langet en luns råt kød over muren. Hun tror ikke, der findes noget godt i dem. Der findes ikke andet end mindreværdskomplekser, afstumpet aggression og den svagt begavedes døsige, reducerede opfattelsesevne. Hun er ligeglad med, om de er fanget mellem to kulturer. Det rager hende, om de er splittet mellem et svækket arkaisk
  • Inge Merete Nielsenhar citeretfor 7 år siden
    Ja, hvorfor så vred? Fordi hendes elsker gennem snart otte år alligevel ikke forlader sin kone? Fordi dét alligevel var, hvad hun drømte om? Fordi det var sandheden bag alle hendes egne små løgne om at være fri og uafhængig? Fordi hun ikke bestod den afgørende prøve som opdrager og nu må se i øjnene, at hun forpassede sin sidste chance for at være noget
  • Inge Merete Nielsenhar citeretfor 7 år siden
    Sammenlignet med sin mor og sin mormor er hun selvfølgelig stadig ung, men hun har passeret stadiet, hvor mulighedernes tomme åbenhed var størst og mest lovende. Mulighederne for at gå ud i verden og knytte varige bånd. Der er kun tomheden tilbage, stilheden i vinterlyset omkring de tre silhuetter, to af dem ranke, den tredje let sammensunken over det dæmpede genskær fra et af kørestolens forkromede hjul.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)