Vindere af Blixenprisen

Saga Egmont
Saga Egmont
13Bøger

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Bookmate, en app, du har lyst at læse i
Blixenprisen er den danske bogbranches svar på en Oscar. På denne liste finder du en række af de sidste års vindere.
Saga Egmont
Saga Egmonttilføjede en bog til boghyldenVindere af Blixenprisensidste år
BLIXENPRISEN FOR ÅRETS LITTERÆRE TALENT 2018: Malte Tellerup for Markløs

Malte Tellerup bryder nyt land med sin debutroman, Markløs. Titlen er en gammelt udtryk for at gå planløst over en mark, uden at følge stier eller skel, og romanen går nye veje i sin skildring af, hvordan det står til i familien og i naturen netop nu – og ikke mindst: lige om lidt.

To unge brødre, Malte og Emil, er på Sydfyn til stor fødselsdag hos deres far, som de sjældent ser. De griber en hovedkulds, vild idé og beslutter at begive sig til fods fra farens hus til den landsby på Vestfyn, hvor deres mors familie stammer fra, Tellerup.

Turen bliver en rejse igennem et gammelt landbrugslandskab under hastig forandring og igennem en familiehistorie fuld af brud og tab. Undervejs ser de, hvordan en ny natur vokser frem, der hvor landsbrugskulturen er forsvundet, men hvad vokser frem i ruinerne af de gamle familiemønstre? Det er tre generationer siden, drengenes oldefar blev hentet til Tellerup fra et børnehjem i Sverige, for at være søn og arbejdskraft hos en landbofamilie, der gav ham efternavn efter det sted, han nu skulle slå rod: Tellerup. Det er også brødrenes efternavn.

De to brødre går igennem nedlukkede landsbyer, forbi kollapsede gartnerier, mystiske skunklaboratorier og tilvoksede gårde, og fortællerblikket registrerer med en særlig sans og viden landskabet og sporene efter landbrugskulturen i det. I løbet af de dage, turen tager, farer de vild og finder vej i både det fynske landskab og i deres fælles erindringer om familien. Måske også i deres broderskab.
Markløs, Malte Tellerup
BLIXENPRISEN FOR ÅRETS SKØNLITTERÆRE UDGIVELSE 2017: Iben Mondrup for Karensminde.

Iben Mondrup er vokset op på Grønland og fortæller om sin opvækst i antologien MIN BARNDOM I GRØNLAND.
VINDER AF DANSK FORFATTERFORENINGS H.C. ANDERSEN-LEGAT 2017: Ib Michael

I 1971 rejste den 26-årige Id Michael for første gang til Mexico. Han var netop debuteret som forfatter, og med ham på rejsen var maleren Per Kirkeby og fotografen Teit Jørgensen.

"Det lukkede øje" indeholder den komplette dagbog for de tre måneder, turen varede, og er forsynet med et rigt udvalg af Per Kirkebys tegninger fra rejsen.
Det lukkede øje, Ib Michael
VINDER AF DANSK FORFATTERFORENINGS H.C. ANDERSEN-LEGAT 2017: Ib Michael

Ib Michaels digte i "Himmelbegravelse" beskriver hans oplevelser fra sin rejse i Tibet og mødet med den fremmede og forunderlige tibetanske kultur, religion og landskab.
Himmelbegravelse, Ib Michael
VINDER AF ISAK DINESEN-PRISEN 2017: Jens Christian Grøndahl for romanen Tit er jeg glad. Isak Dinesen-prisen tildeles en forfatter, der i sit skønlitterære virke stærkt og overbevisende skildrer en person af et andet køn end forfatterens.

SYD FOR FLODEN har ligeledes to kvinder som hovedpersoner:
En varm nat om sommeren i København. Fire personer, der strejfer hinanden. Fire historier, der væver sig ind i hinanden og ud igen i et mønster af erindring og længsel.
Der er Fanny, tidligere balletdanserinde, og hendes mand, fotografen Ernst, alene med hinanden og en fortid fuld af tvetydige og truende billeder.
Der er Simone, alene med sit lille barn og det bånd, hendes bortrejste mand, radiotelegrafisten Bruno, har sendt hende fra Djakarta.
Og der er den unge vægter Thomas, der kigger i smug ind ad byens vinduer, alene med sig selv.
En papirflyver, en stump af en silkekimono, en gammel rulle film, et forkert telefonnummer og to rejsende til hest spiller også afgørende roller i handlingen.
VINDER AF ISAK DINESEN-PRISEN 2017: Jens Christian Grøndahl for romanen Tit er jeg glad. Isak Dinesen-prisen tildeles en forfatter, der i sit skønlitterære virke stærkt og overbevisende skildrer en person af et andet køn end forfatterens.

RØDE HÆNDER har ligeledes en kvindelig hovedperson:
Den unge, kønne og hemmelighedsfulde Sonja, som lige er kommet tilbage fra et længere ophold i Vesttyskland efterlader romanens mandlige fortæller en nøgle til en garderobeboks, som senere viser sig at indeholde rigtig mange D-mark.
Efter et kort bekendtskab forsvinder Sonja sporløst ud af fortællerens liv, men han kan ikke helt glemme hende. 15 år senere støder han tilfældigt på hende igen. Egentlig er han tilfreds med sin tilværelse og har styr på job, bolig og ægteskab, men gensynet med Sonja ændrer alt.
En historie fra de år, da ungdomsoprøret kom i farlig nærhed af terrorismen, og hvor nogle pådrog sig en skyld, der har forfulgt dem lige siden.
VINDER AF ISAK DINESEN-PRISEN 2017: Jens Christian Grøndahl for romanen Tit er jeg glad. Isak Dinesen-prisen tildeles en forfatter, der i sit skønlitterære virke stærkt og overbevisende skildrer en person af et andet køn end forfatterens.

PIAZZA BUCAREST har ligeledes en kvindelig hovedperson:
En roman om en ung kvinde, der får en enestående chance for at slippe ud af Ceaucescus Rumænien. Hun kommer til Danmark og slår sig ned hos den amerikanske musiker Scott. Men langsomt finder hun ud af, at hun ikke føler sig hjemme og irriteres over danskernes tryghedsnarkomani og manglende lidenskab. Hun stikker derfor af til Italien for dér at prøve at finde sig et liv.
Gennem Elena og romanen tegner Grøndahl et tankevækkende billede af Danmark og danskerne udefra.
En gribende fortælling om kærligheden og om de verdenshistoriske omvæltninger, som kan forandre det enkelte menneskes livsbane radikalt.
VINDER AF ISAK DINESEN-PRISEN 2017: Jens Christian Grøndahl for romanen Tit er jeg glad. Isak Dinesen-prisen tildeles en forfatter, der i sit skønlitterære virke stærkt og overbevisende skildrer en person af et andet køn end forfatterens.

FIRE DAGE I MARTS har ligeledes en kvindelig hovedperson:
En roman om længslen efter frihed og om alle de familiebånd, der på godt og ondt binder os sammen.
Da den 48-årige arkitekt Ingrid Dreyer får besked om hendes søn er fængslet for et groft overfald, sætter det en lang række tanker i gang om hendes forhold til sønnen, om en hendes valg i livet og om hendes egen opvækst.
VINDER AF ISAK DINESEN-PRISEN 2017: Jens Christian Grøndahl for romanen Tit er jeg glad. Isak Dinesen-prisen tildeles en forfatter, der i sit skønlitterære virke stærkt og overbevisende skildrer en person af et andet køn end forfatterens.

ET ANDET LYS har ligeledes en kvindelig hovedperson:
En roman om kærlighedens minefelt, en skilsmisseroman om at blive forladt og om at finde sig selv.
Da den 56-årige advokat Irene Beckman bliver skilt, tager hun sin tilværelse op til revision. Samtidig med at hendes komfortable liv går i opløsning, sætter hun sig for at finde sin jødiske far. Mødet med ham og en ung flygtning bliver til en ny begyndelse for Irene.
VINDER AF ISAK DINESEN-PRISEN 2017: Jens Christian Grøndahl for romanen Tit er jeg glad. Isak Dinesen-prisen tildeles en forfatter, der i sit skønlitterære virke stærkt og overbevisende skildrer en person af et andet køn end forfatterens.

LUCCA har ligeledes en kvindelig hovedperson:
En aften bliver den 32-årige Lucca Montale bragt ind på hospitalet i en provinsby syd for København efter en bilulykke. Ved indlæggelsen konstaterer lægerne, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling. Siden sin skilsmisse har han boet alene i den lille by i en tilstand af følelsesmæssig lammelse og resignation, kun afbrudt af datteren Leas weekendbesøg. Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langsomt opstår en ny fælles historie, der giver plads til det håb, de begge har mistet.
Jens Christian Grøndahl fik De Gyldne Laurbær for denne intense kærlighedshistorie, som samtidig blev hans første store læsersucces.
Lucca, Jens Christian Grøndahl
VINDER AF ISAK DINESEN-PRISEN 2017: Jens Christian Grøndahl for romanen Tit er jeg glad. Isak Dinesen-prisen tildeles en forfatter, der i sit skønlitterære virke stærkt og overbevisende skildrer en person af et andet køn end forfatterens.

FØR VI SIGER FARVEL har ligeledes en kvindelig hovedperson: Den 36-årige Barbara lever sammen med en ældre fotograf, der har gjort det til en livsform altid at være på vej ud i verden.
På hver deres måde har Marcus og adoptivbarnet Barbara vendt ryggen til fortiden og indrettet sig med altings flygtighed. For dem er ’hjem’ mere en følelse end et sted, men en dag bliver hun brat og mod sin vilje indhentet af aldersforskellen mellem dem.
Undervejs mod livets midte prøver Barbara at genfinde balancen i et tomrum, hvor friheden bliver meningsløs, og kærligheden først gør sig gældende, da det næsten er for sent.
ÅRETS INDSATS FOR YTRINGSFRIHEDEN 2017: Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama med ”Men – Ytringsfrihedens historie i Danmark”.

Læs også Frederik Stjernfelts bog om krigen i Bosnien, Krigens scenografi:
Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt vender tilbage til Bosnien og Serbien efter deres første rejse i 2003. Sammen undersøger de forskellige konsekvenser af krigen for såvel Bosnien som det øvrige verdenssamfund, og hvordan denne krig kommer til at forme 21. århundredes geopolitiske landskab.
ÅRETS INDSATS FOR YTRINGSFRIHEDEN 2017: Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama med ”Men – Ytringsfrihedens historie i Danmark”.

Læs også Frederik Stjernfelts bog om multikulturalisme, Adskillelsens politik: Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?
Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på?
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)