Jens Christian Grøndahl

Lucca

En aften bliver den 32-årige Lucca Montale bragt ind på hospitalet i en provinsby syd for København efter en bilulykke. Ved indlæggelsen konstaterer lægerne, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling. Siden sin skilsmisse har han boet alene i den lille by i en tilstand af følelsesmæssig lammelse og resignation, kun afbrudt af datteren Leas weekendbesøg. Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langsomt opstår en ny fælles historie, der giver plads til det håb, de begge har mistet.
Jens Christian Grøndahl fik De Gyldne Laurbær for denne intense kærlighedshistorie, som samtidig blev hans første store læsersucces.
«Lucca er en pragtfuldd og stor kærlighedshistorie om mennesker i opbrud … en kærlighedshistorie for voksne mennesker.»
— Holger Ruppert, B.T.
«Hvor er det dog en bevægende og fremragende roman!»
— Erik Svendsen, Jyllands-Posten
«Med suveræn beherskelse forvandles trivielle skilsmisser og banale sidespring til en vedkommende og tankevækkende samtidsroman.»
— Lars Handesten, Berlingske Tidende
«Ikke ét eneste sted har forfatteren sat en finger forkert i denne Beethovenske klaversonate af en bog, og intetsteds synes han dog at have gjort sig sin opgave let. Hensynsfuldt og forsigtigt er der gjort rede for alt, teksten virker, som om den fuldt ud har realiseret potentialet i den oprindelige idé.»— Dagbladet Information
500 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2014
Udgivelsesår
2014
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Jørgen Højrup Pedersenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

    Rigtig god - man er tilstede i alle beskrivelser. Man mærker, lugter, føler og er tilstede. Dejlig bog.

  • Jeppe Dyrbyehar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse

    Interessant

  • Mia von Shar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

    fængende og god, tankeværdig

Citater

  • Anne Margrethe Hansenhar citeretfor 3 år siden
    blikke, som om de skiftedes til at fortryde, at hun var gået med ham hjem. De talte om forestillingen, han sagde, at hun havde fortjent sin succes. Hvis hun ellers ikke var blevet afskrækket, havde han tænkt på at spørge, om hun ville arbejde sammen med ham igen til næste år. Han havde fået lyst til at lave en ny opsætning af Et Dukkehjem. Det var femten år siden, han sidst havde arbejdet med stykket, og egentlig havde han ment, at det var passé, eftersom ægteskabet ifølge deres ven Strindberg jo
  • sophie18815har citeretfor 4 år siden
    Andreas flåede lidt i etiketten på sin øl. Robert måtte undskylde, hvis han havde virket påtrængende
  • sophie18815har citeretfor 4 år siden
    og håb. Måske skulle man være rigtig bange for at vide, hvad håb var. Måske. Han håbede ikke så meget for sit eget vedkommende, og Lea

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)