Stella Wallin har mistet alt på én og samme dag — sin kæreste, sit job og sit hjem. Hun gør, hvad enhver ville gøre: drikker sig fuld, cyberstalker sin utro eks og græder ud hos sin bedste veninde. Næste morgen beslutter hun, at nu kan det være nok, hun er nødt til at komme videre, og flytter til det eneste sted, hun har tilbage — det lille sommerhus, som hun har arvet efter sin mor, i en landsby langt ude på landet.