Vi er sidst i 1950’erne. I den israelske kibbutz Yekhat forsøger mennesker med vidt forskellige skæbner og forudsætninger at leve sammen. Blandt dem er gartneren Provizor, der omhyggeligt følger med i alverdens ulykker og katastrofer, og mens kibbutzen bliver frodig hans kyndige hænder, rammer en enkelt berøring ham selv som et lyn. Der er ulykkelige Osnat, som skriver omsorgsfulde breve til Ariella, der har snuppet hendes mand. Og smeden Roni, som en aften sætter hælene i og tager sin lille søn hjem fra børnehuset.
Det er historier om kærlighed, drømme, misundelse og længsel – og om ensomhed, på et sted, hvor fælleskabet er dagsordnen, og ingen burde føle sig ensom.
Da jeg forsøgte at servere te i stedet for kaffe, blev han
