Spis ordentligt

Undersøgelser viser, at 65-80 procent af vores indkøbsbeslutninger tages direkte i supermarkedet, og vi bruger kun mellem fire og 10 sekunder på at tage dem

Netop samspillet mellem forbrugerens evner, og hvad han køber, er vigtigt, hvis landbruget skal støttes bedst muligt i at komme videre fra industrialiseringens nemme løsninger.

Et grundlæggende problem er her, at rigtig mange af os ikke er særligt gode til at lave mad – vi går efter de nemme og velkendte løsninger, som, med mindre vi har råd til måltidskasserne fra Aarstiderne eller tilsvarende, ofte bygger på konventionelle produkter på grund af prisen og udvalget af varer, vi kan finde ud af at bruge.

tørre magt er der til at flytte tingene, men samtidig bliver det også sværere og sværere. Og hvem skal så gøre det?”, spørger idehistorikeren retorisk.

For han har nemlig også svaret. Mads P. Sørensen mener, det er en uvane, at aktørerne nederst i pyramiden, som måske nok har sværest ved at handle, men som også sidder på langt den største magt, sender ansvaret videre til ”den politiske forbruger”. Vi kan godt gå og spare CO2 i det små, men der, hvor det rykker noget, er, når der bliver taget store beslutninger på overnationalt plan, for eksempel hvis hele EU kunne blive enige om at udfase fossile brændstoffer i biler.

”Jeg har det sådan, at det er fint med det personlige engagement. Det ligger der jo blandt andet noget læring i – man holder sig orienteret, og man er aktiv. Men, hvis vi skal flytte noget og have noget til at ske, skal vi ned i trekanten. Mange af de her ting er meget dårligt placeret ude på markedet, for det er ikke et særligt godt sted at tage politiske beslutninger. Sådan nogle kræver ro og omtanke, og det har vi ikke nede i supermarkedet. Vi har heller ikke mange forskellige nuancer – det er blå eller rød eller øko eller ikke øko af nøjagtig samme vare. Og hvad skal man egentlig tage, hvis valget står mellem et lokalt dyrket konventionelt æble, og et økologisk, der er kørt ind på lastbil fra Italien? Sådan er der masser af dilemmaer i praksis, som man så skulle stå og afveje som forbruger”, siger han.

Et eller andet sker der, men det er i et komplekst spil mellem forbrugere, supermarkeder, generelle kulturelle strømninger og værdistrømninger, som alle sammen påvirker hinanden. Så det er svært at sige, at lige det her var drevet af forbrugeren eller supermarkedet – det er en kompliceret sammenhæng. Formelt og teoretisk set har forbrugeren magt; men reelt er det i meget få tilfælde, at

Men det var også tydeligt, at de ikke købte økologisk, fordi de abonnerede på lige præcis den ideologi. Tværtimod var de pragmatikere, som primært brugte det store røde Ø som et praktisk pejlemærke i deres indkøb. Det var simpelthen det mest tilgængelige, der stemte nogenlunde overens med deres krav om ansvarlighed, transparens, ægthed, sundhed og sanselighed.

”Det er måltidskasser, som driver vores virksomhed lige nu. Og det er meget glædeligt, for vi har derigennem været i stand til at inspirere 65.000 kunder til at spise mindre kød og flere planter – det er sundt for mennesket, klimaet, miljøet. Og så er det billigere. Det er conveniencesegmentet, vi rammer her, men på en lødig måde”, siger stifteren af Aarstiderne.

Danskerne skal lære at lave og nyde mad igen, og de skal gøre det bæredygtigt. Det kommer de til uden løftede pegefingre, når de tilbereder måltidskassernes ingredienser efter de vedlagte opskrifter, mener Aarstiderne.

” Vi skal ikke prædike, og vi snakker heller ikke bæredygtighed, økologi og sundhed i måltidskasserne. Vi gør det bare, og de kan mærke det. De sidder ikke med sorte skyer over sig og spiser deres veganske måltid, fordi de skal redde planeten. De vil bare gerne leve et anstændigt liv, hvor de føler sig frie”, siger Søren Ejlersen.

Tidligere var mængden af asfalt i nærområdet da også direkte proportional med økologiforbruget. I dag er det mindre afgørende. København, Frederiksberg og Nordsjælland ligger godt nok stadig højest – her anvender forbrugeren gennemsnitligt en fjerdedel af sin købekraft på økologi, ifølge 2017-tal fra Coop. Aarhus og omegn bruger 15 procent.

Vi kan se, at økologiforbruget først boomer i det øjeblik, man får børn – når man begynder at have ansvaret for at købe ind til andre end sig selv. Hellere være på den sikre side, når børnene ikke kan vælge selv, lyder rationalet”, siger ansvarlighedsdirektøren.

Økologiprocenten når til gengæld sit højeste på for eksempel babymad, hvor 85 procent af det solgte nu er økologisk