bookmate game
Mikkel Frey Damgaard

Sørgekåben

Da Mikkel var otte år, tog hans far sit eget liv. Det blev et tabu i familien, fordi det både var svært at tale om og forholde sig til. Som ung og voksen fik Mikkel angst og samtidig voksede hans frygt for at lide samme skæbne — for hvis man kan arve egenskaber og udseende efter sin far, kan man så også arve et anlæg for selvmord? Da Mikkel nærmede sig 38 — samme alder, som hans far havde, da han døde — gik det op for ham, at han var nødt til at nærme sig fortiden for at få en fremtid.

Mikkel Frey Damgaard går systematisk og journalistisk til værks i sin undersøgelse af omstændighederne omkring sin fars selvmord. Stykke for stykke lærer han sin far, hans ophav, traumer og hemmeligheder at kende. Et familiemønster begynder at tegne sig, som rækker længere tilbage end faren, og som fortæller en større historie om fædre, sønner, identitet og familiehemmeligheder i flere generationer.

SØRGEKÅBEN er en personlig beretning om savn, familie og en fars skygge.
218 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Heidi Kofodhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

  • Vibeke Talke Kindt Nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

  • Kenneth Hansenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig

Citater

  • Jan Rene Rasmussenhar citeretfor 4 år siden
    Der måtte være en journal på ham, og den fik jeg også gravet frem på Rigsarkivet. Der var tale om 20-25 papirer. Først lå forskellige formalia og fakta om min oldefar, da han begyndte sin afsoning den 25. juni 1949. Ingen sygdomme, 170 cm høj, 66,5 kilo, ordentligt tøj og en grundig beskrivelse af hans udseende og kropsbygning. Så fulgte en liste over de breve, han havde modtaget. Der var flere fra både min farmor og hans svigersøn, min farfar, og fra resten af familien. De vidste altså alle sammen, at han sad i fængsel, og var i kontakt med ham imens.
    Det næste var en benådningsbegæring fra 29. marts 1949. I den fremstillede min oldefar selv sin sag og sit syn på den dom, han havde fået. Den bar præg af, at han mente, at det hele var en stor misforståelse. Han understregede, at han ikke vidste, at han gjorde noget ulovligt, og at han ligefrem mente, at han gjorde den danske stat en tjeneste, så de tyske penge ikke gik til tyske entreprenører. Han fortalte, hvordan hans rejseselskab ville lide under, at han skulle i fængsel, og at selskabet var lukningstruet, hvis han blev tvunget til at afsone. Til sidst i begæringen skrev han om konsekvenserne for familien af, at han skulle afsone. Han forklarede, at hans hustru havde fået flere nervesammenbrud som følge af sagen. Hver gang han havde fået en tilsigelse til at møde til afhørin
  • Jan Rene Rasmussenhar citeretfor 4 år siden
    Når det handlede om arbejde, følte han sig lidt fortabt, fordi byrden var vokset ham over hovedet.
  • Jan Rene Rasmussenhar citeretfor 4 år siden
    Kort efter hjemkomsten fra Cuba gav min far sig til at arbejde systematisk på at forny bestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening, og efter ganske kort tid var langt de fleste medlemmer også blevet medlemmer af DKP.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)