«Var han én gang veget for hende, så ville han ikke gøre det for anden gang: Han kunne ikke tåle, at en kvinde, tilmed hans hustru, ikke bøjede sig for ham: det ville ydmyge ham. Og han følte også, at fra nu af ville hans kone aldrig give efter i noget for ham, og at der mellem ham og hende måtte opstå en hård kamp om overherredømmet.
’Nå! Vi skal nok får at se, hvem af os der er den stærkeste,’ tænkte han den næste dag, mens han mørk og nysgerrig iagttog sin kone. Han følte allerede et heftigt ønske om at begynde kampen for snart at nyde sejren.»
Ignat Gordéjef er vant til altid at være den stærkeste, den snedigste og ikke mindst den, som alle andre bøjer sig for. Sådan har han skabt sig en stor formue og et navn, der giver genklang langt ud over hans hjembys grænser. Da han gifter sig med en smuk kosakisk kvinde, møder han imidlertid sin overmand. Hun hverken frygter eller elsker ham, og derfor adlyder hun ham ikke. Hans stolthed er såret, og han sætter alt ind på at underkue sin kone, som han underkuer alle omkring sig.
«Fomá Gordéjef» er en klassiker inden for russisk litteratur og tegner et portræt af en stærk og handlekraftig mand, hvis vilje og appetit på livet er for stor til det småborgerlige samfund, han lever i. Denne oversættelse udkom første gang i 1903.
Maksim Gorkij (1868–1936) var en russisk-sovjetisk forfatter, der i de første år efter Sovjetunionens grundlæggelse blev set som landets største forfatter og forbillede inden for den socialrealistisk genre. Gorkij er kendt for sine romantiseringer af fattigfolk og andre på bunden af samfundet og skrev både romaner, noveller, journalistisk reportage, skuespil og digte.
