Bøger
Maksim Gorkij

Læreår

Læreår er tredje og sidste del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Som syttenårig bryder han op fra en udsigtsløs tilværelse som arbejder og begiver sig til Kasan for at studere på universitet. Studierne begrænses dog af mangel på penge, og en stor del af tiden må anvendes på alternative studier af samfundets bærme i form af lastdragere, vagabonder og glædespiger i forbindelse med løse jobs for at skaffe føde. Han tilbringer også en række år med vagabonderen i Central- og Sydrusland og hele Volgaområdet med midlertidige jobs som flådemand, bager, natvægter, frugtsælger og jernbaneassistent. Han får et kammeratskab og et indgående kendskab til havnebyernes, flodfolkets og steppefolkets bærme, som giver uvurderlig næring til hans senere sociale forfatterskab. Begyndelsen til denne forfattervirksomhed afslutter tredje bind af trilogien.

«Mine universiteter kalder Gorkij denne del [Læreår] af sine erindringer. Ak, – hans 'universiteter' bliver tatarbyens afkroge, de skumle kælderværksteder, knejperne, bordellerne, de øde brandtomter og pramslæbernes vilde slæng.» – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom

«Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde.» – Chr. Rimestad
398 trykte sider
Copyrightindehaver
Bechs Forlag
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

    Jacob Thybringhar citeretfor 5 år siden
    For øvrigt – mennesket er et grådigt væsen. Grådigheden er en af dets dyder; det er en misforståelse, eller snarere måske hykleri, at den udgives for en last.
    Jacob Thybringhar citeretfor 5 år siden
    En eller anden klog russer – jeg husker ikke hvem – har sagt, at oplyste menneskers overbevisning er et lige så konservativt element som den uvidende folkemasses vaneforestillinger.
    Jacob Thybringhar citeretfor 5 år siden
    For øvrigt – efterhånden som jeg trængte ind i livets spil, ophørte jeg med at kunne hade, ikke fordi dette er vanskeligt – at hade er en meget let sag – men fordi det er ganske formålsløst, ja, nedværdigende, og til syvende og sidst er det jo blot noget hos én selv, man hader

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)